Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

REDNINGS VÆSENE T Den første Begyndelse til en systematisk ordnet Redningsvirksom- hed her i Landet blev foranlediget omkring 30-Aarene i forrige Aar- hundrede af Sandflugtskommissær Claudi, som, efter at han Gang paa Gang havde set, hvorledes Strandingerne langs den jydske Vestkyst medførte store Tab af Menneskeliv, gjorde sig til Opgave at søge Ud- veje til at afbøde disse Ulykker. Som det første, men naturligvis ikke synderligt virksomme, Hjælpemiddel fik han gennemført, at alle Strand- fogederne forsynedes med en lang, smækker Line, der kunde kastes ud til de skibbrudne. Dernæst foretog han.— for egen Regning — en Rejse til England for at sætte sig ind i de der benyttede Foranstalt- ninger til Redning af skibbrudne og indgav efter sin Hjemkomst et Forslag om Organisation af et Redningsvæsen til Toldkammerkolle- giet. I de nærmest derefter følgende Aar fremskaffedes ved Gaver fra »Foreningen til Søfartens Fremme« og Frimurerordenen to Baade og et Raketapparat, der anbragtes ved Agger-Kanalen, Harboøre og Klitmøller. Og efter at Provinsialstænderne havde taget sig af Sagen, og Claudi paa ny havde berejst Englands Kyster for at studere Red- ningsvæsenet her, anskaffedes en synkefri Redningsbaad af tillæmpet engelsk Type. I 1849 nedsattes en sagkyndig Kommission, i hvilken ogsaa Claudi havde Sæde, og efter at Kommissionen havde foretaget forskellige Forsøg og stillet en Række Forslag om Ordningen af et Redningsvæsen, blev der det følgende Aar bygget fire nye Baade. Endelig i Aaret 1852 organiseredes Redningsvæsenet som en Stats- institution, henlagt under Indenrigsministeriet, og Virksomhedsplan og Materiel udvidedes og øgedes nu hurtigt, saaledes at der ved Ud- gangen af Aaret 1858 fandtes 24 Redningsstationer paa den jydske Kyst og 5 paa Bornholm. Af disse Stationer var 17 forsynede saa vel med Redningsbaad som med Raketapparat. Claudi, hvem Æren for Oprettelsen af Redningsvæsenet og dettes første Organisation med Rette tilkommer, var selvskreven til rosten som Bestyrer af »Det nørrejydske Redningsvæsen« og virkede i dets Tjeneste med stor Dygtighed og Energi indtil 1869, da han 70 Aar gammel — traadte tilbage. Hans Afløser var en Mand af samme Stof og Støbning, Æ Andersen, en ung Skibstømmermand, der i nogle Aar havde virket som Assistent ved Redningsvæsenet. Ligesom Claudi