Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
REDNINGS VÆSENE T
641
holdsvis har udviklet sig gennem Tiderne, kan anskueliggøres ved et
Par Tal: Medens indtil Aaret 1873 911 Mennesker var reddede ved
Baad og 1182 ved Raketapparat, viser Tallene indtil 31. Marts 1918:
6123 reddede ved Baadene og 3522 ved Raketapparat (83 ved bægge i
Forening).
Dette Forhold har dels sin Grund deri, at Redningsbaadene
efterhaanden har faaet mere Stabilitet og Bærekraft, saa at Rednings-
mandskabet har mere Tillid til dem end i de første Aar, dels maa
Aarsagen søges i de ændrede Søfartsforhold. I Redningsvæsenets
første Tid var det hovedsagelig Sejlskibe, der gik i Fart paa Vester-
havet, og Strandingerne indtraf da gennemgaaende meget nærmere
ved Kysten, saa at man kunde naa Skibene med Raket. Nu bliver de
store dybtgaaende Dampere staaende længere ude, saa at Redningen
nødvendigvis maa ske ved Baad. For øvrigt har det altid været saa-
ledes, at Redningsforetagenderne paa Kyststrækningen Skagen—Hanst-
holm hovedsagelig er udført med Baad, fordi Revlerne og Grundene
paa denne Strækning ligger længere fra Land, medens de fra Hanst-
holmen Syd efter ligger nærmere Forstranden, hvorfor det her er na-
turligt at anvende Raketapparatet. Endelig maa der regnes med det
betydelige Antal Fiskere, som kommer i Fare under Fiskeri, og som
jo aldrig reddes ved Hjælp af Raketapparat.
I denne Forbindelse bør i øvrigt ogsaa nævnes den Form for Red-
ningsvirksomhed, der — særlig med Fiskerbefolkningens Sikkerhed
for Øje — er optaget paa den jydske Vestkyst, idet der her er stationeret
to Redningsdampere, »Vestkysten« og »Vesterhavet«, to djærve, smaa
Fartøjer, som har taget mangen drøj Tørn paa deres udsatte Post.
Medens der ved Brugen af Raketapparatet kun er afstedkommet
to alvorligere Ulykkestilfælde — en Opsynsmand mistede under Øvelse
det ene Øje ved Eksplosion af en Raket, og Skipperen paa den ved
Østerby paa Læsø indstrandede Brig »Caledonia« blev dræbt af en
Raket, som paa Grund af Forholdene maatte affyres med meget lav
Elevation — har Øvelser og Redningsforsøg med Baad medført flere
Uheld og Tab af Menneskeliv. De alvorligste og mest kendte af disse
ulykkelige Tildragelser er følgende:
Den 29. December 1856 kæntrede Redningsbaaden ved Blokhus,
Danmarks Søfart og Søhandel II.
41