Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V REDNINGS VÆSENE T 641 holdsvis har udviklet sig gennem Tiderne, kan anskueliggøres ved et Par Tal: Medens indtil Aaret 1873 911 Mennesker var reddede ved Baad og 1182 ved Raketapparat, viser Tallene indtil 31. Marts 1918: 6123 reddede ved Baadene og 3522 ved Raketapparat (83 ved bægge i Forening). Dette Forhold har dels sin Grund deri, at Redningsbaadene efterhaanden har faaet mere Stabilitet og Bærekraft, saa at Rednings- mandskabet har mere Tillid til dem end i de første Aar, dels maa Aarsagen søges i de ændrede Søfartsforhold. I Redningsvæsenets første Tid var det hovedsagelig Sejlskibe, der gik i Fart paa Vester- havet, og Strandingerne indtraf da gennemgaaende meget nærmere ved Kysten, saa at man kunde naa Skibene med Raket. Nu bliver de store dybtgaaende Dampere staaende længere ude, saa at Redningen nødvendigvis maa ske ved Baad. For øvrigt har det altid været saa- ledes, at Redningsforetagenderne paa Kyststrækningen Skagen—Hanst- holm hovedsagelig er udført med Baad, fordi Revlerne og Grundene paa denne Strækning ligger længere fra Land, medens de fra Hanst- holmen Syd efter ligger nærmere Forstranden, hvorfor det her er na- turligt at anvende Raketapparatet. Endelig maa der regnes med det betydelige Antal Fiskere, som kommer i Fare under Fiskeri, og som jo aldrig reddes ved Hjælp af Raketapparat. I denne Forbindelse bør i øvrigt ogsaa nævnes den Form for Red- ningsvirksomhed, der — særlig med Fiskerbefolkningens Sikkerhed for Øje — er optaget paa den jydske Vestkyst, idet der her er stationeret to Redningsdampere, »Vestkysten« og »Vesterhavet«, to djærve, smaa Fartøjer, som har taget mangen drøj Tørn paa deres udsatte Post. Medens der ved Brugen af Raketapparatet kun er afstedkommet to alvorligere Ulykkestilfælde — en Opsynsmand mistede under Øvelse det ene Øje ved Eksplosion af en Raket, og Skipperen paa den ved Østerby paa Læsø indstrandede Brig »Caledonia« blev dræbt af en Raket, som paa Grund af Forholdene maatte affyres med meget lav Elevation — har Øvelser og Redningsforsøg med Baad medført flere Uheld og Tab af Menneskeliv. De alvorligste og mest kendte af disse ulykkelige Tildragelser er følgende: Den 29. December 1856 kæntrede Redningsbaaden ved Blokhus, Danmarks Søfart og Søhandel II. 41