Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V REDNINGS VÆSENE T 651 signalet hejses, man mener at se Blus paa Havet, Redningsbaaden gaar ud; — og nogen Tid efter skylles den kæntret ind i Havstokken, og derefter hele Mandskabet, 12 Mand, som stivfrosne Lig. Beretningerne konstaterer lakonisk den sørgelige Begivenhed og søger kort at udrede Aarsagerne. Men Rapporterne virker mere og mere fængslende. Man drages mod Kysten derovre, som den ligger barsk og vintergraa mod Brændingens dobbelte eller tredobbelte Stribe, hvid og truende over Revlerne. Og Taknemmeligheden vokser frem mod disse Folk mellem Klitterne, hvor »en vindpisket Hyld bagved Kaalgaardens Læ bær* et eneste Blad, mens vore Skove løves —■«, Taknemmelighed og Trang til at fortælle andre om deres Gerning, deres selvpaatagne, sparsomt lønnede Pligtarbejde. Fristende kunde det være, selv blot i Aarsberetningernes Rapport- form, at skildre nogle af disse Strandinger, disse voldsomt bevægede Dramaer og lysende Bedrifter. En maa dog her være tilstrækkelig; den er da ogsaa typisk nok: Den 7. Februar 1894 Kl. 6 om Morgenen gik Barken »Erato« af Sølvitsborg ind paa Revlerne ca. 1 Mil Øst for Kandestederne. Vejret var uroligt med stormende Kuling af Vest, og der stod svær Sø over Revlerne., Kl. 8 var Strandingen blevet iagttaget fra Land og anmeldt til Redningsstationen GI. Skagen. Da Skibet stod omtrent ud for Spir- bakkens Bistation, omtrent midtvejs mellem Kandestederne og GI. Skagen, telefonerede Opsynsmanden ved denne Station straks til Kandestederne, og herfra telefoneredes øjeblikkelig til Landsbyen Kannerød lidt inde i Landet efter Mandskab og Heste. En halv Time efter var Redningsbaaden under Vejs til Forstranden, hvor den blev sat i Vandet, næsten % Mil til Luvart af det strandede Skib, som stod ca. 400 Favne fra Land. To af Baadmandskabet var syge, men fri- villige traadte straks i deres Sted og heldigt, om end med stort Be- svær, blev Baaden roet over Revlerne og af den rivende Strøm ført ned mod »Erato«. Men næppe havde Redningsbaaden faaet Forbin- delse med det strandede Skib, før dettes Dækslast, som bestod af Tøm- mer, rev sig løs, og da Braadsøerne stadig gik over Skibet, maatte Red- ningsbaaden kappe Forbindelsen for ikke at blive knust. Bjælker af