Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
REDNINGS VÆSENE T
651
signalet hejses, man mener at se Blus paa Havet, Redningsbaaden
gaar ud; — og nogen Tid efter skylles den kæntret ind i Havstokken,
og derefter hele Mandskabet, 12 Mand, som stivfrosne Lig.
Beretningerne konstaterer lakonisk den sørgelige Begivenhed og
søger kort at udrede Aarsagerne. Men Rapporterne virker mere og
mere fængslende. Man drages mod Kysten derovre, som den ligger
barsk og vintergraa mod Brændingens dobbelte eller tredobbelte Stribe,
hvid og truende over Revlerne. Og Taknemmeligheden vokser frem
mod disse Folk mellem Klitterne, hvor »en vindpisket Hyld bagved
Kaalgaardens Læ bær* et eneste Blad, mens vore Skove løves —■«,
Taknemmelighed og Trang til at fortælle andre om deres Gerning,
deres selvpaatagne, sparsomt lønnede Pligtarbejde.
Fristende kunde det være, selv blot i Aarsberetningernes Rapport-
form, at skildre nogle af disse Strandinger, disse voldsomt bevægede
Dramaer og lysende Bedrifter. En maa dog her være tilstrækkelig;
den er da ogsaa typisk nok:
Den 7. Februar 1894 Kl. 6 om Morgenen gik Barken »Erato« af
Sølvitsborg ind paa Revlerne ca. 1 Mil Øst for Kandestederne. Vejret
var uroligt med stormende Kuling af Vest, og der stod svær Sø over
Revlerne., Kl. 8 var Strandingen blevet iagttaget fra Land og anmeldt
til Redningsstationen GI. Skagen. Da Skibet stod omtrent ud for Spir-
bakkens Bistation, omtrent midtvejs mellem Kandestederne og GI.
Skagen, telefonerede Opsynsmanden ved denne Station straks til
Kandestederne, og herfra telefoneredes øjeblikkelig til Landsbyen
Kannerød lidt inde i Landet efter Mandskab og Heste. En halv Time
efter var Redningsbaaden under Vejs til Forstranden, hvor den blev
sat i Vandet, næsten % Mil til Luvart af det strandede Skib, som stod
ca. 400 Favne fra Land. To af Baadmandskabet var syge, men fri-
villige traadte straks i deres Sted og heldigt, om end med stort Be-
svær, blev Baaden roet over Revlerne og af den rivende Strøm ført
ned mod »Erato«. Men næppe havde Redningsbaaden faaet Forbin-
delse med det strandede Skib, før dettes Dækslast, som bestod af Tøm-
mer, rev sig løs, og da Braadsøerne stadig gik over Skibet, maatte Red-
ningsbaaden kappe Forbindelsen for ikke at blive knust. Bjælker af