Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

650 HANS BOESGAARD N op mod Brænding og Strøm, om de Forsøg, der kronedes med Held, og om dem, der kun bragte Skuffelse. Altsammen saare beskedent med et stærkt Præg af Pligtopfyldelsens og Opofrelsens Selvfølgelighed. Men tillige oprulles i den fyndige Sagastil gennem de nøgterne Ord et livfuldt og gribende Billede af voldsomme og tragiske Tildragelser. Af en af Kulde og Strabadser halvdød Skibsbesætnings fortvivlede Kamp paa et elendigt Vrag i den brølende Brænding, hvis tunge, graa, sandblandede Braadsøer vælter ind over Dækket, kvaser og knuser og tager Stump for Stump, Liv efter Liv. Af Raketterne, der hvisler gennem Stormen og Mulmet for at lægge den frelsende Line over Vra- get. Af de anspændte, ofte yderst farefulde Forsøg paa at faa denne Line anbragt paa rette Maade i den vaklende Rigning; og derpaa Far- ten — Mand for Mand — i Redningsstolen, ind gennem Brændingen. Eller Billedet af Redningsbaaden, der paa sin Vogn ilsomt skumpier henad Klitvejene, bakses ud gennem Havstokkens Brænding og der- næst for de tunge Aarers Tag søges drevet op mod Søerne, i Kamp med det lumske, rivende »Strøg« langs Kysten, udsat for at smides bagover af Braaddet, for at knuses mod de gamle Vrag paa Revlerne, eller mod det strandede Skibs drivende Gods eller Ladning. Forsøg efter Forsøg. Aarer knækkes, Baaden bliver bordfyldt, saa at Vandet staar op under Tofterne og Ventilerne næppe kan lænse den. Strøm- men river uhjælpeligt Baaden med sig i Læ af Vraget, Mandskabet er til sidst saa udaset, at det maa søge i Land. Paa ny køres Baaden langs Stranden op til Luvart af det strandede Skib, og friske Folk melder sig i Stedet for dem, hvis Lunger og Arme ikke kan yde mere. Det samme Arbejde, den samme Livsfare om igen. Saa lykkes det maaske, — det lykkes i de fleste Tilfælde. Og ind over Revlerne gaar Baaden, tung af den reddede Skibsbesætning eller den Rest af den, som endnu ikke er bukket under for Kulden eller revet bort af Braadsøerne. Disse Billeder tegner de forretningsmæssigt knappe Rapporter uden Svulst eller Stil, uden Tilløb til at sætte nogen af de »agerende« i heltemæssig Positur. Men man lægger et Hæfte hen for ivrigt at gribe det næste. Beretningerne om Strandinger veksler med Rapporten om, hvorledes Baadelag af Kystens Fiskere ved Havets pludselige og ufor- klarlige Rejsning er bleven afskaarne, og som maa hjælpes. Advarsels-