654 TH. P. F UNDER N
døgnsstorm, for hver Vinter med Taage og med brølende Braad over
Revlerne, vil der blive nye Blade at skrive. Mens de gamle Vrag gaar
i Sandet, sættes stedse nye ind paa den haarde Kyst.
Signalering.
Efterhaanden som Oceanskibsfarten udvikledes, og Skibene ofte
i maanedsvis var uden Forbindelse med Omverdenen, blev Trangen
til at kunne udveksle Meddelelser mellem forbipasserende Skibe og
mellem Skibe og Stationer paa Kysterne stedse mere følelig. I Begyn-
delsen hjalp man sig ved at sende Baad, eller Skibene kom hinanden
paa Prajehold, og man raabte da til hinanden eller nedskrev Med-
delelsen med alenhøje Bogstaver paa et Brædt eller paa Skibssiden.
Naturligvis var der mange Ulemper ved en saadan Fremgangsmaade,
og omkring Begyndelsen af det 19. Aarhundrede dukker da ogsaa for-
skellige Forslag op til Midler, hvorved Skibe paa længere Afstand
sættes i Stand til at udveksle Meddelelser.
Man betjente sig i dette Øjemed af særlige Signalsystemer, som
allerede var i Brug inden for enkelte Landes Krigsmariner, idet man
tillagde Flag eller andre Genstande, der hejstes til Vejrs, særlige Betyd-
ninger, som var anførte i Signalbøger. Der fremkom i Aarenes Løb
en hel Mængde forskellige Signalbøger, som dog kun kunde benyttes
af Folk, der talte samme Sprog. Den vistnok mest udbredte af disse
er den engelske Kaptajn Frederick Marry at* s Signalbog, der første
Gang udkom i 1817 og i Aarenes Løb indtil 1858 udkom i henved en
Snes Udgaver.
I 1835 udgav en dansk Søofficer, Kaptajn Levin J. Rohde, en Sig-
nalbog, der besad den store Fordel fremfor de andre hidtil udkomne
Bøger, at den samtidig udkom paa de fleste Søfarts-Nationers Sprog.
Rohde benyttede kun fire forskellige Signaleringsmidler, nemlig
1) Nationalflaget, 2) et andet hvilket som helst Flag, 3) en Stander eller