Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V SIGNALERING 655 et afrevet Stykke Tøj, som ikke ligner et Flag, 4) to hvide Flag eller i Mangel deraf Lagener, Skjorter, Trøjer eller lignende, som altid haves ved Haanden. Ved Kombination af disse Midler dannedes en Række Nummere, der betegnede almindelige i Søen forekommende Meddelelser samt geografiske Navne. Rohdes Signalsystem vakte stor Opmærk- somhed i de forskellige Lande, og saavel franske som engelske Marine- autoriteter udtalte sig rosende om det og bestilte en Del Eksemplarer De stævner mod Fare. Brand eller Læk, behøver Mangel paa Levneds- Paa Grund, behøver øjeblikkelig Hjælp. midler, Hungersnød. øjeblikkelig Hjælp. 222. Nødsignaler. af Bogen, som endog fik Anvendelse i den engelske Flaade sammen med Marryats. Inden for Handelsfladen vandt den dog kun ringe Udbredelse, og mange Skibskaptajner undsaa sig ved at vise Skjorter og Trøjer fra Gaffel og Mast, hvor Nationalflaget ellers hejstes. Som Kuriosum kan nævnes, at man herhjemme en Tid lang anvendte Rohdes Signal- bog som Flidspræmie ved Styrmandseksamen, en Paaskønnelse, som de paagældende senere hen ikke fik megen Fornøjelse af. Under Krimkrigen (1852—56) betjente især Krigsskibene sig af et Signalsystem, der var indført af en forhenværende fransk Søofficer Reynold de Chauvancy. Code-Reynold, som Signalbogen kaldtes, blev oversat paa flere Sprog ogsaa paa Dansk. Til Signalering benyttedes foruden Nationalflaget og et særligt Kendingsflag 22 Signalflag. Disse var dog ikke ens hos de forskellige Nationer, saa Signaleringen kunde