Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V H. SCHLEDERMANN: RADIOTELEGRAFI 659 Radiotelegrafi. Ved alle Meddelelser mellem Land og Skibe eller mellem Skibe indbyrdes havde man indtil henimod Slutningen af det 19. Aarhundrede udelukkende været henvist til optiske eller akustiske Signal- midler (Flag, Figurer, Raketter, Knaldsignaler o. 1.), hvis Virkeafstand kun var forholdsvis lille og i høj Grad afhængig af Vind og Vejr. Opfindelsen af den traadløse Telegraf i Aaret 1895 (i det efterføl- gende kaldet Radiotelegrafen), ved hvis Hjælp det blev muligt at med- dele sig over betydelige Afstande uden Traadforbindelse mellem de korresponderende Stationer, betegnede derfor Indledningen til en Omvæltning i Skibsefterretningsvæsenet der er af største Betydning for Skibsfartens forskellige Omraader. Af de Forskere, som særligt har bidraget til at føre Problemet frem til sin endelige Løsning, skal nogle faa omtales. Den tyske Fysiker Heinrich Hertz foretog i Aarene 1886—89 en Del Forsøg, ved hvilke han paaviste, at en elektrisk Gnist udsender Energi, der forplanter sig i Rummet i Form af elektromagnetiske Bøl- ger eller Svingninger, der følger de almindelige Grundsætninger for Lyset. Til deres Frembringelse benyttede Hertz et Gnistrum, □: to Metalkugler i nogle Millimeters Afstand fra hinanden, og til hver Metal- kugle var forbundet en Metalplade. Metalkuglerne var endvidere tilsluttet Polerne af en Induktor (RuhmkorfFs Rulle). Naar Induk- toren sattes i Gang og Gnistoverspringninger fandt Sted mellem Metal- kuglerne, udstraaledes fra Metalpladerne elektromagnetiske Sving- ninger i Rummet. Til at paavise deres Tilstedeværelse benyttede Hertz en cirkelformet Metaltraad, hvis Ender var forsynet med et Par smaa Metalkugler i ringe Afstand fra hinanden. Naar Metalringen var inden for de elektromagnetiske Svingningers Virkefelt, fremkaldte de en Induktionsstrøm i Ringen, der gav sig til Kende ved Gnistover- springninger i det lille Gnistrum. En betydelig bedre Detektor var den af Franskmanden Branly kon- struerede, der bestod af et Glasrør med to Metalelektroder og mellem- liggende Metalfilspaaner. Branly paaviste, at de elektromagnetiske 42;