Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 61 O- 0_0>^ O^.C>v. CKC^CX. C^-O^CX. CXJ^jCX. Cx. CkC^QO.G\ planer, høje Takster o. s. v. Der begyndte derfor at dukke Tanker op om at skabe ny Konkurrence-Fart i Sundet, særlig paa Ruten Køben- havn—Malmø. Ideen udgik fra København, men den vandt straks Tilslutning paa den anden Side af Sundet, særlig i Lund. I Begyn- delsen af 1872 stiftedes saa Dampskibsselskabet »København-Malmø« efter en d. o. Januar udgaaet Indbydelse til Aktietegning ved E. Friis, H. Fritsche, Hans Friis, S. I. Kalkar og Svend Petersen. Vi er imid- lertid, ved at nærme os Aarhundredets sidste Fjerdedel, komne ind i en helt ny Tid, de første tunge, og dog forjættende Aar efter 1864, i hvilke der lagdes Grunden til saa meget nyt og spiredygtigt i vort Folk, og som senere skal omtales. Aaret 1864 bragte dybtgaaende Forandringer i alle Forhold. Der er i Danmarks Historie efter 1864 adskillige ikke altid i Enkeltheder paaviselige Eksempler paa, at Ulykker i sig selv virke opdragende og i deres Følger samfundsfornyende for det enkelte Folk. Men to af dem er dog meget klare. Det ene er det For- enede Dampskibsselskab, det andet den Bevægelse, Dalgas skabte ved sin stærke Part i Initiativet til Hedens Opdyrkning eller Til- plantning, fra det Øjeblik han udtalte det bevingede Ord om det Land, der skulde vindes indadtil som Erstatning for det, som tabtes udadtil. Nu, efter to Menneskealdres Forløb, har denne nationale Fanfare allerede vist sine Resultater i den Kendsgerning, at i Jylland et Areal, som er større end hele Fyn, er forvandlet fra Kær, Klit eller Hede til Eng, Mark eller Skov. Da den sorte Død paa de sidste Valdemarers Tid gjorde sit værste Hærgningstogt ogsaa til Nordens Lande, affolkede den Jylland til stedvis Mennesketomhed, ødelæggende Landbruget ved at berøve det dets levende Hænder. De udyrkede Marker omkring de uddøde Gaarde sprang i Hede omkring Bygninger, som sank i Grus, og