Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6o
JOHANNES HOECK
I
med Konkurrenterne i Sundet og begyndte med at tiltræde en Op-
fordring fra det Helsingborg'ske Selskab i saa Henseende. Man enedes
paa det Grundlag, at det Helsingørske Interessentskab tilskød de tre
Fjerdedele, det helsingborgske den resterende Fjerdedel af Drifts-
kapitalen, og at Fortjenesten deltes i samme Forhold. Derefter an-
vendtes »Helsingborg« i Farten Helsingborg—København. I 1865
havde man faaet »Laertes« til at løbe mellem Helsingborg og Helsingør.
En lignende Overenskomst sluttedes derpaa med Malmø-Selskabet
om København—Malmø Ruten, saaledes at Indtægterne fra 1. Au-
gust 1866 deltes efter det Antal Rejser hvert Selskabs Skibe udførte,
med 4A for Malmø Skibene og 3/7 for Helsingør—Helsingborg Skibene.
Sundfarten havde ikke altid nogen heldig Presse. Navnlig de sven-
ske Aviser klagede over Trafikkens mangelfulde Betjening og de uhen-
sigtsmæssige Fartplaner. Fra svensk Side sattes da i 1868 et nyt Damp-
skib »Arboga« ind paa Ruten mellem København og Malmø. Følgen
blev en hensynsløs Konkurrence fra Malmø-Selskabets Side. Pas-
sager-Taksterne nedsattes til 12 å 8 Skilling, og man sendte stadig en
af sine Baade foran »Arboga«, en bagefter og en lige paa Siden af den,
for at der ikke skulde levnes den en eneste Passager eller et eneste Stykke
Gods. Det lykkedes at fordrive »Arboga«, men samtidig opstod der
blandt de i Sundet arbejdende Selskaber (altsaa i Malmø, Lands-
krona, Helsingborg og Helsingør) en Trang til at slutte sig endnu tæt-
tere sammen for at udelukke enhver Konkurrence i Fremtiden. Fra
i. Januar 1870 forenede de sig om fuldstændig Samvirken udadtil
under Navn: »De forenede Øresundske Dampskibs-Interessentskaber«,
dog med Bevarelse af en vis relativ Selvstændighed for de enkelte Del-
tagere. Heri deltog »Ångfartygs-Actiebolaget i Malmø« med 48 V2 Dele,
Dampskibs-Interessentskaberne Helsingør-Helsingborg med 431/, Dele,
og Dampskibs-Interessentskabet i Landskrona med 8 Dele.
Indehaverne af Sundfarten følte sig nu saare trygge, og de synes
at have været ret ligegyldige over for Publikums berettigede Krav om
forsvarlig Betjening. I store Krese paa bægge Sider af Sundet op-
stod megen Misfornøjelse. Der klagedes baade over slet Materiel, —
det havde dog i 1861 faaet en heldig Forøgelse i det store nybyggede
Skib »Malmø«, — over slet Betjening, mangelfulde og upraktiske Fart-