Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
67o H. SCHLEDERMANN V Station, at den kun maatte korrespondere med andre Marconista- tioner, bortset fra Nødstilfælde. Da Marconistationer hurtigt blev indført i de fleste større Passager- skibe i den transatlantiske Fart, og da der som ovenfor nævnt blev oprettet en Del Marconi-Kyststationer, opnaaede Marconiselskabet paa dette Omraade en saa stor Overlegenhed, at andre ikke engelske Dampskibsselskaber saa sig nødsagede til at benytte Marconistationer, i hvert Fald paa Atlanterhavsruten, saaledes f. Eks. de tyske Selskaber Hamburg-Amerikalinien og Norddeutsche Lloyd. Uagtet denne Monopolisering, som det nedenfor omtales, senere bortfaldt, ejer og driver Selskabet dog for Tiden over 2500 R. T.- Stationer i Handelsskibe. Medens Marconiselskabet fandt kraftig Støtte hos den engelske og italienske Regering, søgte man navnlig fra Tysklands Side at bryde Marconimonopolet, og paa Foranledning af den tyske Regering blev der derfor i 1903 afholdt en indledende R.T.-Konference i Berlin, med Repræsentanter fra de europæiske Stormagter og de forenede nord- amerikanske Stater. Man søgte at gennemføre den Regel, at R. T.- Stationer i Land og i Skibe var pligtige til at udveksle Radiotelegram- mer, uanset det benyttede System, men Storbrittanien og Italien sluttede sig ikke hertil. En ny Konference blev afholdt i Berlin i Aaret 1906 med dele- gerede fra saa godt som alle Stater, ogsaa Danmark. Der opnaaedes Enighed om en international Konvention angaaende Radiotelegra- fering mellem Kyst- og Skibsstationer. Ved Kyststationer forstaas en R.T.-Station i Land eller om Bord i et fastliggende Skib (f. Eks. et Fyrskib), der benyttes til Udveksling af Telegrammer med Skibe i Søen. Der fastsattes den Bestemmelse, at disse Stationer er pligtige til at udveksle Telegrammer, uanset det benyttede System. Endvidere fastsattes Bestemmelser om en normal Bølgelængde, om et Nødsignal, der har Fortrinsret frem for alle øvrige Telegrammer og forskellige telegrafmæssige Bestemmelser. Konventionen omfattede ikke Be- stemmelser om Telegramudveksling mellem Skibsstationer indbyrdes, men i en Tillægsbestemmelse forpligtede de delegerede fra de fleste