Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67o H. SCHLEDERMANN V
Station, at den kun maatte korrespondere med andre Marconista-
tioner, bortset fra Nødstilfælde.
Da Marconistationer hurtigt blev indført i de fleste større Passager-
skibe i den transatlantiske Fart, og da der som ovenfor nævnt blev
oprettet en Del Marconi-Kyststationer, opnaaede Marconiselskabet
paa dette Omraade en saa stor Overlegenhed, at andre ikke engelske
Dampskibsselskaber saa sig nødsagede til at benytte Marconistationer,
i hvert Fald paa Atlanterhavsruten, saaledes f. Eks. de tyske Selskaber
Hamburg-Amerikalinien og Norddeutsche Lloyd.
Uagtet denne Monopolisering, som det nedenfor omtales, senere
bortfaldt, ejer og driver Selskabet dog for Tiden over 2500 R. T.-
Stationer i Handelsskibe.
Medens Marconiselskabet fandt kraftig Støtte hos den engelske og
italienske Regering, søgte man navnlig fra Tysklands Side at bryde
Marconimonopolet, og paa Foranledning af den tyske Regering blev
der derfor i 1903 afholdt en indledende R.T.-Konference i Berlin, med
Repræsentanter fra de europæiske Stormagter og de forenede nord-
amerikanske Stater. Man søgte at gennemføre den Regel, at R. T.-
Stationer i Land og i Skibe var pligtige til at udveksle Radiotelegram-
mer, uanset det benyttede System, men Storbrittanien og Italien
sluttede sig ikke hertil.
En ny Konference blev afholdt i Berlin i Aaret 1906 med dele-
gerede fra saa godt som alle Stater, ogsaa Danmark. Der opnaaedes
Enighed om en international Konvention angaaende Radiotelegra-
fering mellem Kyst- og Skibsstationer. Ved Kyststationer forstaas
en R.T.-Station i Land eller om Bord i et fastliggende Skib (f. Eks.
et Fyrskib), der benyttes til Udveksling af Telegrammer med Skibe
i Søen.
Der fastsattes den Bestemmelse, at disse Stationer er pligtige til
at udveksle Telegrammer, uanset det benyttede System. Endvidere
fastsattes Bestemmelser om en normal Bølgelængde, om et Nødsignal,
der har Fortrinsret frem for alle øvrige Telegrammer og forskellige
telegrafmæssige Bestemmelser. Konventionen omfattede ikke Be-
stemmelser om Telegramudveksling mellem Skibsstationer indbyrdes,
men i en Tillægsbestemmelse forpligtede de delegerede fra de fleste