V RADIOTELEGRAFI 671
Stater — dog med Undtagelse af Storbrittanien, Italien og Japan —
sig til at lade Konventionen omfatte obligatorisk Telegramudveksling
mellem Skibsstationer indbyrdes, uanset det benyttede System. De
italienske delegerede tog endvidere det Forbehold, at Konventionen
ikke kunde ratificeres, førend den italienske Stats Kontrakt med Mar-
coniselskabet var udløbet.
I Aaret 1912 afholdtes atter en Konference i London, og der ved-
toges en ny international Konvention af 5. Juli 1912 med tilhørende
Slutningsprotokol og Tjenestereglement. Konventionen svarer i Hoved-
trækkene til Konventionen af 1906; der er optaget Bestemmelse om
den obligatoriske, kommercielle Udveksling af Radiotelegrammer mel-
lem Skibe paa Søen uanset Systemet. Ligesom i den første Konven-
tion fastsattes, at alle R. T.-Stationer er forpligtede til med ubetinget
Fortrinsret og uden Hensyn til, hvorfra de hidrøre, at modtage og
besvare Nødsignaler samt træffe de Foranstaltninger, hvortil de giver
Anledning.
Det bestemtes, at Gebyret for et Radiotelegram indbefatter:
1. a. »Kystgebyret«, der tilfalder Kyststationen.
b. »Skibsgebyret«, der tilfalder Skibsstationen.
2. Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne.
3. Transitgebyret for medvirkende Kyst- og Skibsstationer og de
Gebyrer, som er fastsat for særlige, af Afsenderen forlangte
Ydelser.
Telegrafunionens internationale Bureau i Bern samler, sammen-
arbejder og offentliggør alle Oplysninger af enhver Art vedrørende
Radiotelegrafen. Bureauet indgiver en Navnefortegnelse over alle
Kyst- og Skibsstationer med Angivelse af Stationernes Navne, Natio-
nalitet, Kaldesignaler (der sammensættes af 3 Bogstaver f. Eks. OXA),
Rækkevidde, Bølgelængde, Tjenestens Art og Tjenestetiden samt
Gebyrer og Bemærkninger.
Den normale Bølgelængde er for Kyststationer, fastsat til 300 m
og 600 m, for Skibsstationer til 600 tn, i særlige Tilfælde til
1800 m.
Skibsstationer skal betjenes af Radiotelegrafister med et af ved-
kommende Lands Regering udstedt Certifikat af 1. eller 2. Klasse,