Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
672 H. SCHLEDERMANN V (Telegraf- og Kørefærdighed mindst henholdsvis 20 og 12 Ord pr.Minut). Med Hensyn til Tjenestetiden indordnes Stationerne i 3 Klasser, nemlig: 1) med ubegrænset Tjenestetid, 2) med begrænset Tjenestetid og 3) uden bestemt Tjenestetid. Stationerne under 1) skal have mindst 2 Telegrafister med Certi- fikat af i. Klasse og uafbrudt Betjening ved Høreapparatet. Skibe under 2) skal have Betjening i Tjenestetiden og 10 Minutter af hver Time; der kræves 1 Telegrafist med Certifikat af 1. Klasse, de øvrige kan have Certifikat af 2. Klasse. Skibe i 3. Klasse er ikke forpligtede til at holde regelmæssig Vagt ved Høreapparatet. Af Hensyn til Sikker- heden paa Søen af Liv og Gods fastsættes, at Skibe under 1. Klasse og 2. Klasse skal være forsynede med en Reserveinstallation med egen Energikilde, der kan virke i mindst 6 Timer og have en Mindsterække- vidde af henholdsvis 80 og 50 Sømil. Endelig blev i Konventionen fastsat Regler for Gebyrberegning, Opkrævning, Afregning og for Telegraferingen mellem Stationerne. Storbrittanien med Kolonier, Italien og Japan sluttede sig nu fuldt ud til Princippet om Udvekslingen af Radiotelegrammer mellem Skibe. Marconiselskabet forandrede sin Taktik og meddelte paa Kon- ferencen, at man straks vilde lade denne Bestemmelse træde i Kraft, selv om Konventionen først gjaldt fra den 1. Juli 1913. Dermed bort- faldt den sidste Skranke for en for alle Lande tilfredsstillende Udvik- ling af den kommercielle Radiotelegrafering mellem Land og Skibe og imellem Skibe indbyrdes. Konventionen er ratificeret i alle Stater, og under dens Bestem- melser er Skibstelegraferingen gaaet stærkt fremad og har vundet en større og større Udbredelse. Den 1. Januar 1919 fandtes over 800 Kyst- stationer og over 6000 Skibsstationer aabne for offentlig Telegrafering. Radiotelegrafens Betydning for Skibsfarten. a. Som Redningsmiddel. Et Skib i Nød, der ikke har Radiotelegraf, er henvist til at hidkalde Hjælp ved at bruge Flag, Fløjte, Raketter o. 1., der under gunstige For-