Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V RADIOTELEGRAFI 673 hold kun kan iagttages paa korte Afstande og under Taage, Storm, Sne eller Regntykning er saa godt som uden Spor af Betydning. Et Skib udrustet med Radiotelegraf behøver derimod aldrig at være uden Forbindelse med Land eller med andre Skibe, men kan altid ved Hjælp af Nødsignalet faa tilkaldt Hjælp, hvorved mange Menneskeliv og store materielle Værdier kan reddes. Som omtalt ovenfor blev der i den internationale R. T.-Konven- tions Tjenestereglement fastsat et Nødsignal SOS (...------...). Det anvendes paa den Maade, at Føreren eller den vagthavende i det Skib, som er i Nød, giver Telegrafisten Ordre til at udsende Nød- signalet og samtidig meddeler ham Skibets Plads (f. Eks. angivet ved Længde og Bredde). Telegrafisten udsender da S O S et vist Antal Gange, efterfulgt af Opgivelse af Skibets Plads og afslutter med sit Kaldesignal. Han lytter derefter en kort Tid for at høre, om nogen besvarer hans Kalden, og er dette ikke Tilfældet, udsendes paa ny en Række SOS. En R. T.-Station, der bemærker Nødsignalet, skal standse al anden Korrespondance og søge at komme i Forbindelse med den Station, der udsender Nødsignalet. De Skibe, der modtager Nødsignalet, er pligtige til at yde al mulig Assistance. Naar Forbindelsen er opnaaet med et bestemt Skib, maa alle andre Stationer i Nærheden afholde sig fra at telegrafere, og indskrænke sig til at lytte for at kunne gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Da de moderne R. T.-Stationer ved Modtagelsen bruger Høreapparater med Telefon, er det nødvendigt, at der er Lyttevagt ved Stationerne, og det er netop af Hensyn til Ra- diotelegrafens Betydning som Redningsmiddel, at man har forlangt, at Skibe i 1. Klasse, som fortrinsvis er større Passagerskibe, skal have uafbrudt Betjening, og Skibe i 2. Klasse Betjening i Tjenestetiden, og desuden 10 Minutters Lyttetjeneste hver Time. Væsentligst foranlediget ved »Titanic«-Katastrofen i 1912 blev der i Slutningen af nævnte Aar afholdt en Konference i London og vedtaget en international Konvention om Sikkerheden paa Søen (safety of life at sea) af 20. Januar 1914. Den indeholder et særligt Afsnit om Radiotelegrafi, hvori det fastsættes, at alle Handelsskibe — dog med visse Undtagelser — hvad enten de fremdrives ved Maskinkraft eller Danmarks Søfart og Søhandel II. 43