Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
H. SCHLEDERMANN V Blandt disse Tilfælde kan særligt nævnes: S/S Titanic's Forlis i 1912, hvor 703 Personer reddedes. S/S Volturnos Brand i 1913, hvor 521 Personer blev reddede, Kollisionen i 1914 mellem S/S Empress of Ireland og S/S Storstad, hvor 452 Personer blev reddede, og endelig S/S Lusitania's Torpedering af en tysk Undervandsbaad i 1915, hvor der reddedes 764 Personer. Af disse faa Eksempler fremgaar klart, hvor overordenlig stor Be- tydning Radiotelegrafen har som Redningsmiddel paa Søen, og det er derfor fuldt ud berettiget, at det ved Lov paabydes, at Skibe over en vis Størrelse og med et vist Antal Personer om Bord, skal forsynes med Radiotelegraf. b. Som Hjælpemiddel ved Navigationen. i. Tidssignal: Naar et Skib befinder sig saa langt til Søs, at man ikke har Land i Sigte, er det nødvendigt med regelmæssige Mellemrum at bestemme Skibets Plads ved Observation af Himmellegemerne, i Almindelighed Solen. Ved disse Observationer kan man direkte be- stemme den Breddegrad, hvor Skibet befinder sig og Stedets virkelige Klokkeslet. For at beregne Længdegraden maa man kende det tilsva- rende Klokkeslet for den Meridian, hvorfra man regner, som Regel Greenwich Meridianen. I den Hensigt medfører Skibene et eller flere Kronometere, der viser Greenwich-Tiden. Nu er det klart, at Nøj- agtigheden af Længdebestemmelsen er afhængig af, hvor nøjagtigt Kronometeret gaar; en Fejl paa f. Eks. 4 Sekunder svarer til en Sømil ved Ækvator. Medens man tidligere, naar Skibet var til Søs, var ude af Stand til at kontrollere Kronometerets Visning eller var henvist til at med- føre mange Kronometre til indbyrdes Sammenligning, kan man nu ved Hjælp af Radiotelegrafen med tilstrækkelig Nøjagtighed kontrol- lere Kronometerets Visning, idet der fra visse større R. T.-Stationer paa bestemte Tider af Døgnet udsendes Tidssignaler. Udsendelsen af Radio-Tidssignaler paabegyndtes første Gang i 1910 fra Sta- tionen ved Eiffeltaarnet i Paris i Forbindelse med det derværende Observatorium. Noget senere blev en lignende Tjeneste etableret af den tyske R. T.-Station Norddeich i Forbindelse med Wilhelmshafen-