Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

VI SØFORSIKRING 7o7 kunde indstiftes. Overalt begieres herved icke at binde nogen til at tage sine Asseurancer ved dette Societet, eller at hindre nogen fra at giøre alt hvis tilforne efter Loven har været tilladt, men alleene at ey andre af Societetets eget project og hazard skal tage leilighed til, det at kuldkaste«. Den underdanige Ansøgning bevilgedes meget hurtigt, efter at Rentekammeret, hvis Betænkning indhentedes, først i al Almindelighed havde erklæret, »at det havde været ønskeligt, saadant nöttigt Verck forlængst var bleven introduceret« og dernæst grundigt havde gennem- gaaet Oktroiudkastets enkelte Punkter og givet dem sin Tilslutning. Under 20. April 1726 underskrev da Kong Frederik IV paa Frederiks- berg Slot den ønskede Oktroi, i hvis Punkt I, det hedder: »Saalænge dette nu indrettede Asseurance Compagnie vil og kand soutenere sig, maa det ikke være nogen tilladt, udi vore Riiger og Lande, under hvad prætext det være kunde, at slaae sig sammen i nogen slags Societæt eller Compagnie, til at tegne Asseurancer, dette octroyerede Asseurance- Compagme til Hinder og Afgang; dog skal det hermed ei være nogen formeent, herefter ligesom tilforn, uden Riget at lade giøre sin Asseu- rance, hvor og saaledes som hand selv for got befinder«. Det nyoprettede Selskab havde saaledes temmelig let erhvervet den Monopolstilling, der ønskedes. Blandt Stifterne var da ogsaa adskillige Hoffet nærstaaende Personer, og over Mangel paa Interesse fra Regeringens Side kunde Kompagniet i hvert Fald i sin første Leve- tid overhovedet ikke klage. Selve den enevældige Konge, Christian VI, blev i 1733 Aktionær i Kompagniet for 20,000 Rdlr., samtidig med at dettes Grundfond, der oprindelig var paa 150,000 Rdlr. fordobledes. Ogsaa Dronningen og andre Medlemmer af Kongehuset erhvervede sig enten da eller senere Aktier i Kompagniet. Kongens Overtagelse af Aktier lader sig vel alene forklare af hans kendte Interesse for Han- delen, men i øvrigt ventede man sig sikkert, som det ogsaa tydeligt fremgaar af den foran citerede Ansøgning om Oktroj, et særlig godt økonomisk Udbytte af den nye Virksomhed. Som et Kuriosum kan det her anføres, at mellem de første Aars Interessenter, der alle rekruteredes blandt Tidens mest kendte og højst ansete Mænd, var ogsaa i nogle Aar vor store Komediedigter, 45*