Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
7o6 CHR. THORSEN VI Ja, det som endnu er det allerværste, naar pengene med stor møye og bekostning herfra ere udførte og en negotiant, ved forefaldende Skade, vil, efter sin police, søge sin opreisning hos sine Asseuradeurs, da er det aldeles icke rart at høre, at Asseuradeurerne, som ere parti- culaire Folk, og fra hvilke ingen reel forsikring haves, enten gandske gaae fort og giøre en banqueroutte, eller i det ringeste, med saa mange Chicaner opholde og udmatte de Asseurerede, at de, for ey at tage større skade ved Process, end den de, ved deres Godses forliis have lidt, maae være fornøyede med at træde til accordt, og, med eftergivelse af mange pro Cento, tage imod, hvis mand dennem endelig vil unde«. Og senere i Skrivelsen hedder det under loyal Henvisning til »Eders Kongelig Mai^ egen höyoplyste forstand og store Forfarenhed«, at det er overflødigt nærmere at paavise »hvad profit, og hvad commo- ditet det vil være for de trafiquerende, at de saa got som uden Omkost- ninger, naar det dem er best beteiligt, og uden derom at føre en nogle Hundrede Miile lang Correspondence, kand self udvirke deres Asseu- rancer; hvad Tryghed de Asseurerede vil finde, naar de kand have et heelt og Suffisant Societet for sig; hvormegen kostbar tiid og unyttige Omkostninger vil spares, naar de ved en kort expedition kand undgaae de mangfoldige Chicaner og udflugter, som de hidindtil have været belemrede med, og hvad andre fleere utallige fordeele dette Verk kand med sig føre«. Det saaledes udmærket motiverede »Verk« maa imidlertid nødven- digvis have Regeringens Beskyttelse; herom udtrykker Skrivelsen sig saaledes: »Dog som det er aldeeles forgieves, at tencke paa, at dette gode Verk kunde nyde nogen fremgang eller have nogen bestandighed, med mindre det allernaadigst maatte behage Eders Kongel. Mait. at tage det under deres Høye Kongelige beskiærmelse, og det med en allernaadigst Octroy forleene. Saa have de samtlige Interessenter som have teignet sig for at giøre visse Indskud, committeret os underskrevne, derom for Eders Kongl. Mai!^ Fødder at nedlægge deres allerunder- danigste ansøgning« o. s. v. og videre: »Det forlangede Forbud, at intet andet Asseurance Societet udi Eders Kongel. Maits Riiger og Lande maa oprettes, formode vi, at være i sig selv saa billig en ting, som det og er uventelig, at noget sligt Societet med saa stor nytte og sickerhed