Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

.. _____ _______________________________________________________ VI SØFORSIKRING 7o5 1726 besluttede da en Række af Datidens mest fremragende Mænd__ ikke alene fra Handelens og Søfartens, men ogsaa fra Universitetets, Domstolenes og Hoffets Omraade — at skride til Oprettelsen af et dansk Søforsikringsselskab, der naturligvis i Overensstemmelse med Tidens almindelige økonomiske Ideer og i Analogi med allerede be- staaende Handelskompagnier skulde monopoliseres. Efter at man havde vedtaget en Konvention for det paatænkte Selskabs indre Anlig- gender og et Udkast til en Oktroi, indsendte paa samtlige Stifteres Vegne D'Herrer C. Berregaard, D. Sechmann, W. Edinger, H. J. Soelberg, Abraham Kløeker og F. Holmsted den 1. Marts 1726 disse Udkast til hans Majestæt Kong Frederik IV med underdanig Ansøg- ning om at faa dem kongelig konfirmerede. I den meget udførlige og i sin Argumentation meget oplysende Skrivelse, der ledsager Udkastene, og som endnu opbevares i Rigs- arkivet, hedder det bl. a. med Hensyn til Motiverne for Selskabets Oprettelse: »Iblandt de Ting, som meest hindre Negotiens fremgang, udi Eders Kongelig Mai!! Riiger og Lande, er det vel dend største, at moxen intet kand udrettes, uden ved at udsende de reede penge udaf Landet. Og blant de Ting som meest drive de trafiqueren.de til at udskikke deres Contanter, er det ey dend mindste, at mand hidtil icke her i Landet har kundet faae nogen Asseurance effeetueret. Thi saa u-omgiængelig det er for en Negotiant, at lade sine over Søen gaa- ende effeeter forsikre, saa nødvendig er det, at hand udsender Penge til at udvircke Asseurancen, og skulde det ey vel troes, hvor stor en Summa reede penge alleene udi den Post aarlig ud remitteres« _______...... »Men hvor stor Skade det end er i almindelighed for Landet, at de reede Penge maa jefnlig udsendes for at effeetuere Asseurancer uden- lands: Saa er dog Pengenes udsendelse ey det, som meest graverer de Trafiquerende. De besværges end desforuden med mange betydelige udgifter, med excessive vexel-lagie, da de, formedelst at premiers ud- betaling er een af de pressanteste udgifter, maa indkiøbe vexler, for hvad priis de kand bekommes; med provision til Factorerne; med Cour- tagie til Mæglerne; med høj betaling for policer; med Notariers Sala- rier, og andet meere, som alt enten kunde spares, eller i det mindste blive i Landet, og af Eders Kongel. MaiLs egne undersaatter fortienes. Danmarks Søfart og Søhandel II. 45