SØGAAENDE FISKERI OG HVALFANGST
Søgaaende Fiskeri og Fiskehandel.
Med Undtagelse af den fra Arilds Tid fra Færøerne drevne Hval-
fangst, og det helt op under Island fra gammel Tid og endnu sta-
dig drevne søgaaende Fiskeri, har lignende Fangst og Fiskeri kun perio-
disk været drevet fra den øvrige Del af Landet. Det er først i den sidste
Menneskealder — ja egentlig først i de sidste tyve Aar — at der har
været en jævn, men sikker og solid, vedblivende Udvikling i vort Lands
søgaaende Fiskerflaade; en Udvikling, der synes at love, at Tiden nu
er kommet, da Danmark med Held vil kunne optage Konkurrencen
med Nabolandene om Fiskeriet i Havene, der beskyller vore Kyster.
For at klargøre den for vort Land nationaløkonomiskc Betydning
af tidsmæssigt søgaaende Fiskeri med den under Udvikling værende
søgaaende Fiskerflaade, skal først søges forklaret de særegne Forhold,
Vilkaar og Muligheder, hvorunder den er skabt.
Som velbeliggende Havne og naturbeskyttede Landingspladser i
Floder, Fjorde og Skærgaarde fra den tidligste Tid har været Basis
for Udviklingen af Landenes Handelsflader, har det samme været
Tilfældet for disses søgaaende Fiskerflaader. Det er nævnte Forhold,
der i Norge, Skotland og England har skabt og udviklet Landenes
Fiskerflaader og givet dem en saadan Overvægt over andre Landes,
at nævnte tre Lande i 1910 kunde indfiske over 75 % de 1,114/662,000
kg Fisk, der efter statistiske Opgivelser opfiskedes i Nordsøen. — Det
er paa lignende Basis, at Hollands Sildedrivgarnsfiskeri i Nordsøen,
og det franske Atlanterhavsfiskeri er opbygget. Tysklands forholdsvis
nye Nordsøfiskeri er grundlagt paa Landets Elb- og Kanalhavne, stærkt