Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

728 JENS VIDEBÆK VII Det har derfor været nødvendigt at bygge mindre Havne i Snesevis, og da disse som Regel gaves en saadan Dybde, at de kunde søges af søgaaende Fiskekuttere, øgede dette ogsaa Tilgangen til Kutterflaaden og Udvidelsen af det søgaaende Fiskeri. Som det bedste Bevis for, hvor stor Havnemangelen for den sø- gaaende Fiskerflaade har været, skal anføres, at Statsfiskerihavnen i Esbjærg for tredje Gang maa udvides betydeligt og sikkert endnu vil vise sig for lille, førend den bliver færdig. Til Thyborønhavnen er der, forinden den er bygget færdig, andraget om Statsbevilling til dens Ud- videlse. Frederikshavn Fiskerihavn er ligeledes gentagende udvidet, og Skagens Havn er til Tider saa overfyldt, at dens nødvendige Ud- videlse kun er et Tidsspørgsmaal. Lignende Udvidelser har været nødvendige i mange kommunale Havne, som f. Eks. Lemvig, Grenaa, Hundested o.s.v. Fiskerihavne maa foruden den nødvendige Kajplads til Losning, Fortøjning for Fartøjerne, have det nødvendige Areal for Handelskvaser, Hyttefade til Lagring af levende Fangst, der søges til- ført Markedet levende, Kajplads til særegne Transportkasser, hvori Fang- sten af Rødspætter holdes levende i 24 Timer og Aal i flere Døgn. — Endelig er det nødvendigt, at Havnene har Slæbesteder til Ophaling af Fartøjer. Fiskerflaaden talte ifølge Aarbog for den danske Fiskerflaade 1. Januar 1919 685 søgaaende Kuttere paa 15 Tons og derover, deraf 140 færøske Sejl- kuttere og hjemmehørende i Jylland og paa Øerne ca. 545 Kuttere, der alle har indlagt Motor til Fremdrift og Indhivning af Fiskeredskab. I Slutningen af forrige Aarhundrede drev, med Undtagelse af Færø- flaaden, saa godt som hele Flaaden Snurrevaadsfiskeri efter Rødspætter i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat. Fandtes gode Fangstpladser, dre- ves Fiskeriet ofte saa længe, Solen var paa Himmelen; om Sommeren ofte fra Kl. 4 Morgen til 9 Aften. Det var et anstrengende og slidsomt Fiskeri, før Damp eller Motorkraft indførtes til Drift af Indhivnings- spillene; men da Mandskabet, selv om de ikke var Medejere af Kut- terne, lønnedes med Andele af Salgsudbyttet, var alle lige interesserede, saa Fiskeriet gik med Liv og Lyst. Som Regel holdt Mandskabet sig selv med tør Kost, men var fælles om Udgifterne til 01, Kaffe, The og