VII
FISKERI OG FISKEHANDEL
727
er indbyggede i Koffardihavne — som Fiskerihavnene ved Esbjærg og
Frederikshavn — dels Fiskerihavne, der tillige kan benyttes af Koffardi-
fartøjer, som Havnene paa Anholt, Skagen og ved Thyborøn. Til sidst
nævnte Art af Statsfiskerihavne maa tillige henregnes de to store under
Bygning værende Havne paa Jyllands Vestkyst ved Helshage og Hirts-
hals. Af kommunale Fiskerihavne skal nævnes Lemvig, Grenaa, Hou,
Juelsminde, Kerteminde, Hundested, København, Rønne, Marstal o. s.v.
235. Vesterhavsbaad. Model, efter en Baad fra 1720, i Dansk Fiskeriforenings Museum.
I Statshavnene er Afgiften ens, i de andre Fiskerihavne forskellig.
I Henhold til anførte kan fastslaas, at Staten, Amts-, By- og Sogne-
kommuner foruden Fiskere og Fiskeriinteresserede i den sidste Men-
neskealder har ofret mange Millioner Kroner paa Anlæg af Fiskeri-
havne. Dette viser, at Danmarks søgaaende Havfiskeri forlængst er
blevet et almindeligt anerkendt Samfundsspørgsmaal af vidtrækkende
Betydning. Udviklingen af den søgaaende Fiskerflaade har ikke alene
fulgt med Udviklingen af Havnene, men har ligesom den stadig øgede
Indtægt af det søgaaende Fiskeri været saa langt foran Forøgelsen
af Havnearealerne, at disse er presset og fremtvungne gennem det
stadig voksende Fiskeri. En anden Aarsag til Bygning af mindre Fiskeri-
havne har været Motorkraftens Anvendelse i Kystfiskeriet. Motorfisker-
baadene har nemlig ikke kunnet assureres for den Skade, de led, naar
de forladt af Mandskabet laa forankrede paa aaben Strand eller Kyst.