Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

726 JENS VIDEBÆK VII r?». r~^ r>K. rKrx.o o, o_o^OfcU->^0»-cx^.O>»0»>0>wC>»».CX-C^CX.C>^CX.CX.C^-C>»-<:^>* Jyllands Vestkyst og Nordsøens Kyster i Aarhundreder — og derhos det ejendommelige, danske Snurrevaadsfiskeri efter Rødspætter. — Efterhaanden anskaffede de sig større og bedre Fartøjer, men det gik langsomt. Aar 1900 talte Esbjærgflaaden kun 48 større og mindre Far- tøjer med Motor; den tæller nu 478, deraf 215 over 15 Tons søgaa- ende Kuttere. Det skal dernæst bemærkes, at medens det søgaaende Fiskeri i Nabolandene forlængst har affødt en gennem Generationer udviklet Konserveringsindustri af Sild og anden Fisk, og en indarbejdet Eks- port-Handel med konserveret Fisk, har vi hidtil ikke haft noget til- svarende her i Landet, hvorfor Landets Fiskere har været henvist til at sælge al deres Fangst i fersk Tilstand og derfor har været nødt til at indrette deres Fangst herpaa. For øvrigt ligger vort Land saa godt og centralt for det nordeuropæiske Fiskemarked, saa det hidtil med Fordel har kunnet lade sig gøre at sælge Fangsten fersk, om end den delvis har maattet strøsaltes og ises. — I 1915 gik de søgaaende Kuttere — af Mangel paa Agn (særlig Tilførsel af norsk konserveret Agnbrisling) — over til Fiskeri med dertil indrettet Snurrevaad i Vester- havet af Kuller, Torsk og anden Rundfisk. Dette Fiskeri viste sig saa indbringende, at det aabner nye store Udsigter for Fiskeriet i Vester- havet. Der var Kuttere, der i Løbet af Aaret 1916 indfiskede for over 100,000 Kr., og da Indtægten som Regel deles lige mellem Skibet og dets Mandskab, var Indtægten til Fartøjerne ofte mere end det dob- belte af deres Værdi. Dette Fiskeri medførte, at der gik Spekulation i Fiskeriet, og dannedes Aktieselskaber til Indkøb af Fiskernes Kuttere, der ofte betaltes med indtil det firedobbelte af deres vurderede Assu- ranceværdi. Betydningen af disse A/S og det nye Fiskeri i Vesterhavet skal senere omtales. Danske Fiskerihavne er dels Statshavne, dels kommunale eller private Havne. Mellem de sidst nævnte Havne er Grænsen flydende, idet mange af disse er byg- gede for private og kommunale Bidrag og som Regel desuden med et Statstilskud, der ydedes under Forbehold af, at Amt og Kommune overtog Vedligeholdelsespligten. Statshavnene er dels saadanne, der