Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

730 JENS VIDEBÆK VII kortning af Sejladstiden fra og til Fiskerihavnene. Men det varede ikke længe, før der indlagdes Motorer i alle Kutterne til Fremdrift og^Indhivning. Fra Slutningen af forrige Aarhundrede blev Motorens Sejrsgang lige saa støt og sikker som Centrifugen og andre Landbrugsmaskiner i Landbruget. Fordelene var saa store og iøjnefaldende. Som Handels- flaaden i Skønhed ikke har vundet ved Overgangen fra de gamle Sejl- skibe til Lastdampere, er det samme Tilfældet med Fiskerfladen. De gamle Sejlkuttere var fine Sejlere, der i mange Tilfælde kunde kapsejle med Toldjagterne. Mandskabet var for Fiskeriets Skyld rige- ligt, og hvad enten der søgtes ud til Fiskepladserne eller fra disse hjem til Havn, kapsejledes der om at komme først. Sejlføringen var som Regel Storsejl, Topsejl, Fok og Klyver. En Del af Kutterne havde desuden en lille Mesanmast (Papegøje). Fra Frederikshavn (og senere Skagen) fiskedes der i Skagerak og Kattegat indtil en Dybde af 50—60 Favne. Fra Esbjærg dreves det samme Fiskeri Syd paa langs det tyske Sø- territorium, saa langt den slesvigske Øgruppe strækker sig og Nord paa rundt om Horns Rev og ofte gennem »Siugen« langt forbi Horns Rev. Desuden har en Del af Esbjærgflaaden altid drevet Bakkefiskeri om Vinteren; dette Fiskeri strækker sig længere til Søs og langt længere Nord. Men dertil kom, at en Del af Esbjærgflaaden ofte drev Vinter- fiskeri i Kattegat, medens omvendt en Del af Kattegatflaaden drev Fiskeri om Sommeren paa Basis af Esbjærg og i de senere Aar paa Basis af Lemvig gennem Thyborønkanalen. Fiskerne lærte snart, at en kraftig Motor og større Fart gav flere Fisketure. I den gamle Sejlads Tid kunde en Fisketur paa Basis af Frederikshavn til den nordvestlige Del af Skagerak ofte tage’14 Dage og derover; ogr lignende Tid kunde de længste Fisketure fra Esbjærg tage; nu tager en Fisketur sjældent over 436 Dage; staar Fisken nær Havn, har der ofte været gjort 2 Fiske- ture i en Uge. Samtidig har Maskinkraften til Vaadindhivning sparet paa Menneskekraften. Den Kutter, der i Sejlperioden havde en Be- sætning af 5 å 6 Mand, har nu sjælden mererend 4. Efter at Motor- kraften er bleven den almindelige Drivkraft til Fremdrift af Fiske- fartøjerne og Sejlkraften, som i Dampskibe, kun anvendes til at støtte Sejladsen og til under Maskinskade at redde sig til nærmeste Havn,