Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

732 JENS VIDEBÆK VII Motor paa 38 HK. — En anden Grund til at forøge HK er, at flere Kutterejere, navnlig i det sidste Aar, under de vanskelige og dyre Trans- portforhold til det tyske og engelske Marked, har øget Motorkraften for selv fra Fangstpladserne i Vesterhavet hurtigt at kunne sejle deres Fangst til det engelske og tyske Marked. Man finder derfor i For- tegnelsen over den danske Fiskerflaade, at en Del Kuttere har Motorer, der har indtil 1 % Gang saa mange HK., som Kutterne har Brutto-Tons. Som tidligere berørt gav det store Fangstudbytte i 1916 Anledning til Spekulation i det søgaaende Fiskeri. Denne Spekulation var af dob- belt Art; dels var det erfarne Eksportfiskehandlere, der med fornøden Indsigt og delvis Kendskab til de Kuttere, de købte, vilde sikre sig Fortjenesten ved Omsætningen af Fangsten, dels var det almindelige Spekulationsforretninger, ofte startet af Sagførere, der dannede disse nye Aktieselskaber for søgaaende Havfiskeri og fremskaffede Flaaden dels ved Køb af ældre Kuttere, dels ved Nybygning. Gennemgaaende stillede Kutterfiskerne sig noget skeptisk til disse Foretagender; men da mange Køb afsluttedes paa Grundlag af, at Fører og Mandskab kontraktmæssig knyttedes til Skibet, lettede dette Indkøbet. Andre Fiskere regnede med, at de ved Salget kunde faa ældre Fartøjer og Maskiner ombyttede med nye, mere moderne Fartøjer; endelig var der en Del ældre Fiskere, der greb Lejlig- heden til at sælge, saa de kunde sikre sig op mod 30,000 Kr. til Alderdomsforsorg. De i 1917—18 og 19 nedadgaaende Fiskepriser, den paa Grund af Krigsforholdene indskrænkede Eksport til Tyskland, Vanskelig- hederne og den store Prisforhøjelse ved Anskaffelse af fornøden Brændselsolie til Maskinerne, den store Prisforhøjelse paa Fangst- redskaber, der desuden i mange Tilfælde ikke kunde skaffes o. s. v. medførte endnu større Vanskeligheder for A/S end for Fiskerne, der delvis søgte Hyre eller tog fat paa andet Fiskeri. Dertil kom, at A/S ikke i alle Tilfælde havde det bedste Mandskab eller Skibsførere, og at der opstod Stridigheder mellem disse og A/S-Redere, naar disse vilde bestemme hvor, hvornaar og hvilket Fiskeri, der skulde drives. Nævnte og mulig andre Forhold medførte, at enkelte A/S opløstes,