Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
736 JENS VIDEBÆK VII Til dette Billede af det færøiske Fiskeri skal tilføjes det betegnende, at medens Kystfiskerne har begyndt at bruge Motorfartøjer til deres fra Kysten udgaaende Fiskeri, er dette ikke Tilfældet med den søgaa- ende, navnlig under Island efter Torsk fiskende Kutterflaade. I Hen- hold til anførte og de allerseneste Oplysninger, der har kunnet frem- skaffes, kan den danske søgaaende Fiskerflaades Størrelse i Efteraaret 1919 anslaas til ca. 700 Fartøjer fra 15 til c. 100 Tons. Af denne Flaade er c. 650 Motorkuttere, hvoraf Fiskerne som En- keltmænd eller som Parthavere ejer c. 550 og omtalte Aktieselskaber c. 100, Resten er færøiske Sejlkuttere. Motorflaaden driver saa godt som udelukkende Snurrevaadsfiskeri i Vesterhavet og Farvandene inden for Skagen efter Flad- og Rundfisk. Denne Flaades national- økonomiske Betydning ligger ikke alene i den Del af den aarlige Fangst, som den opfisker — en Del, der for øvrigt ikke kan bestemmes helt nøje, da der ikke føres særskilt Statistik over, hvilken Del af Fangsten der indfiskes af nævnte Flaade og af mindre Fartøjer. Da Fiskeriet paa dansk Søterritorium drives saa intensivt og alle- rede er saa optaget, at Mulighederne for Udvidelse af dette Fiskeri kun er smaa og spredte, ligger de store betydningsfulde Muligheder for en tidsmæssig Udvikling af vor søgaaende Fiskeflaade uden for Søterritoriet, — men de er ogsaa saa store og uendelige som vor Jords internationale Havomraader. At Udviklingen herhjemme alle- rede gaar i nævnte Retning fremgaar af følgende: Indtægten af Fiskeri i de forskellige Have i Aarene 1913—17. Aarstal Atlanterhavet og Færøerne Kr. Vesterhavet og Skagerak Kr. Kattegat, Bælterne og Østersøen Kr. Limfjorden og Vesterhavs- fjordene Kr. I alt Kr. 1913 2,474,300 3,871,100 11,268,500 2,375,600 19,989,500 1914 2,352,200 3,455-300 11,520,200 2,317,700 19,645,400 1915 3,672,400 7,990,800 16,045,100 2,489,100 30,197,400 1916 5,195,100 22,596,400 31,500,400 3,695,700 62,987,600 1917 4,561,600 9,674,100 22,240,700 3,245,100 39,721,500 I alt 18,255,600 47,587,700 92,574-900 14,123,200 172,541,400