Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

________ _________ ____________________ _____ _______ _______ _______________________ _____________________________________________ ___ 7^ R. R. HAMMER VII de var midtvejs mellem Island og Grønland, og det ene af dem forliste derefter paa Norges Kyst. I 1783 udsendtes det sidste af de for kgl. Regning til Overvintring i Grønland bestemte Skibe. Det var i enhver Henseende det bedst ud- halede Skib; intet var sparet, der kunde give Haab om et godt Udfald, men det forliste paa Kysten af Grønland, og en Del af Besætningen omkom. Hvad Aarsagen til dette kummerlige Resultat kan være er ikke godt at vide. For en Del skyldes det vel nok Uheld, der kunde hænde for de bedste, men Sandsynligheden taler for, at det er Statsdriften, som var den egentlige Aarsag. Man har villet lægge Skylden paa den Om- stændighed, at der ikke i Danmark fandtes Hvalfangerkommandører og Harpunere, der var tilstrækkelig kendt med Fangstens Udførelse, idet de fleste af Hvalfangerne fra Vesterhavsøerne sejlede fra Hamborg og Holland, hvor de havde højere Hyre, større Partpenge og Vished om fast og blivende Ansættelse, men selv om dette muligvis kan have passet i 1778 og 1779, da der udsendtes mange Skibe, kan dette ikke have været Grunden i de senere Aar, idet vi nylig har hørt, at Hollæn- derne paa dette Tidspunkt maatte indstille deres Hvalfangst. Foruden disse delvis til Vinterfangst opsendte kongelige Skibe, udrustede den Å:gZ. grønlandske Handel en Del andre til Hvalfangst, dels under Spitsbergen og dels under Grønlands Vestkyst, men de var alle bestemt udelukkende til Sommerfangst. I alt afgik i Tidsrummet 1775—81 ikke mindre end 120 saadanne Skibe, fordelt som følger: 1775 °g 1776..... 9 Skibe 1779 1777 ____________........... 17 — 1780 1778 __________ 41 — 1781 26 Skibe*) 15 12 — Fra 1781 forsøgte Regeringen det af England udviste Eksempel med at udstede Præmier til Understøttelse af Hvalfangsten, saa vel til private som til sine egne Skibe. Den kgl. grønlandske Handel fik saaledes fra 1781—84 8 Rdlr. pr. Kommercelæst af hvert til Hvalfangst ___________ *) Det ene af disse forsøgte Kaskelotfangst under Kysten af Brasilien ned til 50° S. Br. Efter et Aars Fraværelse returnerede det med et Udbytte af 23/4 Tdr. Hvaltran og io333/4 Viertel Spermacetolie, hvorfor Regeringen opgav yderligere Forsøg paa Hvalfangst i disse Egne.