Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VII HVALFANGST 751
være saa. Foretagendet mislykkedes totalt, det først udrustede Skib
maatte allerede vende hjem det følgende Aar paa Grund af Sygdom
blandt Mandskabet med et Udbytte af kun een Hval. I 1776 udsendtes
et andet Skib, der Aaret efter hjembragte 3 Hvaler, i 1777 udsendtes et
tredje Skib, som Aaret efter vendte tilbage med Udbyttet af 1% Hval,
der var fanget i Kompagni med Grønlænderne.
I Aaret 1773 havde Kaptajnløjtnant Andreas Stibolt besvaret en
af Landhusholdningsselskabet nogle Aar i Forvejen udstedt Prisopgave,
der lød saaledes:
»Hvilke ere de virkelige Aarsager, som forhindrer Hvalfangstens
endelige Drift og Fremgang i Rigerne, og ved hvilke Midler kan disse
Forhindringer bedst ryddes af Vejen, saaledes at bemeldte Fiskeri
derved mærkelig befordres?'«
Denne Afhandling belønnedes med Selskabets større Sølv-Medaille.
Den samme Prisopgave blev udsat i 1773 og besvaret i 1774 af samme
Forfatter, som denne Gang fik Selskabets mindre Guldmedaille. Stibolt
holdt paa, at Hovedgrunden til at denne vigtige Erhvervskilde ikke
vilde give tilfredsstillende Udbytte, var den, at der i Danmark hverken
var eller havde været noget Hvalfangerkompagni, som havde eller havde
haft de fornødne Kræfter til at skabe saa store og fuldkomne Udrust-
ninger, som var nødvendige, for at et Fiskeri af denne Natur skulde
lykkes. Regeringen bevilgede derfor i 1776 i Tillid hertil den meget
betydelige Sum af 200,000 Rdlr. til Bygning og Udrustning af Hval-
fangerskibe. I Efteraaret 1778 udrustede Regeringen ikke mindre
end 16 Skibe, som skulde overvintre i Grønland og drive Hvalfangst
herfra, men Resultatet var sørgeligt; de havde i 1779 kun faaet tre Hva-
ler tilsammen, og det paa en Tid, hvor andre Nationer i de samme
Farvande fik nogenlunde godt Udbytte.
I 1779 udsendtes paa ny 10 Skibe; kun to af disse naaede Grønland
den Vinter, det ene fangede 4, det andet 2 Hvaler, de øvrige Skibe,
som havde overvintret i danske, norske eller engelske Havne, naaede
Grønland næste Foraar, men fik intet Udbytte.
I 1780 udrustedes 6 og i 1781 5 Skibe, af hvilke et forliste, de
andre fangede ikke noget af Betydning. I 1782 udsendtes to Skibe,
der ikke naaede deres Bestemmelsessted, men vendte hjemefter, da