Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
R. R. HAMMER VII
borgernes Fangst. Af og til ser man enkelte danske og norske Skibe
gaa paa Fangst, men Udbyttet var i Regelen ringe.
Henimod Aarhundredets Midte tog man fat med Kraft, og det ikke
alene fra København, men ogsaa fra andre Steder i de forenede Konge-
riger og Hertugdømmer. Blandt danske Byer uden for Hovedstaden
udsendtes private Hvalfangerskibe fra Nyborg, Korsør, Aalborg, Hjer-
ting, Ribe, Aabenraa, Sønderborg, Flensborg, Ekernførde, Romø,
Husum, Altona og Glückstad; særlig de to sidste Byer tog Del i Hval-
fangsten med Iver og vedligeholdt den længst. Fra Norge udsendtes
Skibe fra Bergen, Christianssand, Arendal, Farsund og Trondhjem.
Antallet af udrustede Skibe fra disse Byer var meget forskelligt fra Aar
til andet og varierede fra ca. 30 til ca. 45 Skibe, hvoraf i Regelen en
halv Snes Stykker fra Norge, flere af dem kom i Regelen hjem med
et godt Udbytte. Ved Aarhundredets Slutning faldt dog efterhaanden
de fleste af de danske Byer fra og repræsenteredes kun af Altona og
Glückstad.
Fra København udgik i den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede
en Del mere officielle Hvalfangerskibe, hvis Virksomhed dog ikke bi-
drager til at give noget lysteligt Billede af den danske Hvalfangst. Som
nævnt i I Bd. S. 464 oprettedes i 1746 det kgl. oktroierede Al-
mindelige Handelskompagni, der blev imødeset med store Forhaab-
ninger. Dette overtog efterhaanden en stor Del af den danske Trafik
og udrustede blandt andet aarligt 435 Skibe paa Hvalfangst, men de
bragte hvert Aar betydelige Tab. Da Selskabet i 1774 gik Fallit, maatte
Regeringen overtage Handelen paa de nordlige Rigslande og dermed
Hvalfangsten.
I 1775 begyndte man med at udsende kgl. Hvalfanger-Skibe til
Grønland, der skulde overvintre i en eller anden grønlandsk Havn
og derfra drive Fangst i Davisstrædet og Baffinsbugten. Naar Efter-
aaret indfandt sig, skulde de søge tilbage til Kolonien, hvorfra Udbyt-
tet skulde hjemsendes med Koloniskibet, medens Hvalfangerskibene
skulde blive deroppe i tre Aar og drive Hvalfangst, saa vel Vinter som
Sommer. Man skulde tro, at disse Skibe med Kolonierne i Ryggen
maatte have betydelige Fordele frem for fremmede Nationers Skibe,
som ikke kunde faa fast Forbindelse med Land, men det skulde ikke