Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
R. R. HAMMER VII borgernes Fangst. Af og til ser man enkelte danske og norske Skibe gaa paa Fangst, men Udbyttet var i Regelen ringe. Henimod Aarhundredets Midte tog man fat med Kraft, og det ikke alene fra København, men ogsaa fra andre Steder i de forenede Konge- riger og Hertugdømmer. Blandt danske Byer uden for Hovedstaden udsendtes private Hvalfangerskibe fra Nyborg, Korsør, Aalborg, Hjer- ting, Ribe, Aabenraa, Sønderborg, Flensborg, Ekernførde, Romø, Husum, Altona og Glückstad; særlig de to sidste Byer tog Del i Hval- fangsten med Iver og vedligeholdt den længst. Fra Norge udsendtes Skibe fra Bergen, Christianssand, Arendal, Farsund og Trondhjem. Antallet af udrustede Skibe fra disse Byer var meget forskelligt fra Aar til andet og varierede fra ca. 30 til ca. 45 Skibe, hvoraf i Regelen en halv Snes Stykker fra Norge, flere af dem kom i Regelen hjem med et godt Udbytte. Ved Aarhundredets Slutning faldt dog efterhaanden de fleste af de danske Byer fra og repræsenteredes kun af Altona og Glückstad. Fra København udgik i den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede en Del mere officielle Hvalfangerskibe, hvis Virksomhed dog ikke bi- drager til at give noget lysteligt Billede af den danske Hvalfangst. Som nævnt i I Bd. S. 464 oprettedes i 1746 det kgl. oktroierede Al- mindelige Handelskompagni, der blev imødeset med store Forhaab- ninger. Dette overtog efterhaanden en stor Del af den danske Trafik og udrustede blandt andet aarligt 435 Skibe paa Hvalfangst, men de bragte hvert Aar betydelige Tab. Da Selskabet i 1774 gik Fallit, maatte Regeringen overtage Handelen paa de nordlige Rigslande og dermed Hvalfangsten. I 1775 begyndte man med at udsende kgl. Hvalfanger-Skibe til Grønland, der skulde overvintre i en eller anden grønlandsk Havn og derfra drive Fangst i Davisstrædet og Baffinsbugten. Naar Efter- aaret indfandt sig, skulde de søge tilbage til Kolonien, hvorfra Udbyt- tet skulde hjemsendes med Koloniskibet, medens Hvalfangerskibene skulde blive deroppe i tre Aar og drive Hvalfangst, saa vel Vinter som Sommer. Man skulde tro, at disse Skibe med Kolonierne i Ryggen maatte have betydelige Fordele frem for fremmede Nationers Skibe, som ikke kunde faa fast Forbindelse med Land, men det skulde ikke