Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

72 JOHANNES HOECK I viste sig stigende Træfragter fra Sverige og Finland, der tvang det øvrige Marked op, og samtidig var Kul-Fragterne den modsatte Vej ualmindelig høje. Endnu i 1889 holdt disse Fragter sig, i al Fald til Danmark og den forreste Del af Østersøen. De gode Tider benyttedes til en Udvidelse af Flaaden, i 1888 med 9 nye Skibe, i 1889 med 5, saaledes at Netto-Tonnagen i Løbet af disse to Aar steg fra 33,800 til 41,600 Tons. Det var i 1888 foruden Østersø-Fart særlig Udfragterne fra Sorte- havet, der gav saa stor Fortjeneste, eftersom Kornudførselen paa Grund af de ophobede Forraad i Sydrusland og den daarlige Høst i Vest- europa kunde beskæftige en ualmindelig stor Mængde Tonnage paa højst fordelagtig Maade. I 1888—89 overgik i det hele Sortehavs- pladserne i Henseende til Korneksport Østersøhavnene, saaledes alene Rostov ved Don baade St. Petersborg, Libau og Riga. Odessa fik stigende Betydning, og Sydrusland var i Opblomstring. Og for det danske Samfundslivs Vedkommende faar netop disse Aar Betydning, fordi man fra nu af i stor Stil indfører udenlandske Foderstoffer og Foderkorn, der betinger den stadig mere industrielle Udvikling af vort Mejeribrug. I 1890 var der imidlertid sket en saa stærk Udvidelse af Damp- skibsbygningen, at de gode Tider var forbi — for en Aarrække endog. Samme Aar havde tilmed Nordamerika en daarlig Høst, saa den i For- vejen store Tonnage maatte søge Beskæftigelse paa andre Felter. Sel- skabet kunde kun give 3 Procents Dividende. I det følgende Aar blev det værre. Saaledes bragte 1891 mange Smaauheld, Ishindringer, Havarier etc. Højere Kødpriser i Tyskland drog det danske Kvæg Syd paa, hvad der gik ud over Kreatur-Transporten til England. Dette Forhold førte ganske vist til Oprettelsen af to nye Ruter, bægge til Warnemünde, hvortil i Foraaret kom to Kieler-Ruter. Østersø-Farten kom til at lide under nye russiske Tarif-Bestem- melser for de russiske Jærnbaner, hvilke gik ud over Forbindelsen med Libau, og dernæst nægtede den russiske Regering at godkende Gennemgangs-Tariffen over Østersø-Havnene, fordi den vilde lede Indre-Ruslands Forsyning med Middelhavs-Produkter over Odessa, Endelig bragte Aaret Misvækst i Rusland, og atter som Følge deraf