Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

IX ORDFORKLARINGER 775 Forklaring over en Del Skibsudtryk og Sømandsord fra Sejlskibsperioden. (Med særlig Benyttelse af Falk og Torp: Etymologisk Ordbog og Funch: Dansk Marine-Ordbog.) Aare, A-blad, den nederste tynde, flade Del af en Aare, der delvis under Roning sættes i Van- det; A-gang, retvinklet Nedskæring i Essingen paa store Rofartøjer, i hvilken Aaren ligger under Roningen; paa mindre Fartøjer træder A-gaffel, A-strop eller A-tolde i Stedet; A-skaftet, den Bladet modsatte, tykke og runde eller firkantede Del af A., hvis yderste, tyndere og altid runde Del hedder Grebet eller Lommen. Aben kaldtes tidligere et trekantet Sejl, som paa større Skibe hejstes paa Krys-Staget og stod med sin Hals paa Agterkant af Stormasten. Da senere et Gaffelsejl blev ført paa denne Mast, var der ikke Plads til A., der som Storm-A hyp- pig blev benyttet i haardt Vejr, naar Fartøjet laa underdrejet. — Betegnelsen for dette Sejl, der kun kendes i nordiske Sprog, skyldes maaske dets stødvise Klatre-Bevægelse, naar det hejses paa Staget. Admiral, Ordet, der er arabisk atnir-al-bahr, Søhøvding, er kommet til os over Holland. I ældre Dansk Amiral. Af lig fra. Vi gik 3 Kvtml. af Næsset, d. v. s. vi passerede Næsset i 3 Kvartmils Afstand. Affarende Plads, det Sted, hvorfra man reg- ner sin Kurs, sit Bestik. Afprikke, afmærke et Sejlløb med Prikker, smaa Mærker, for at Skibene kunne’tage sig i Vare for Grunde, Sten el. 1. Alidade, et Sigteapparat, som bestaar af en Metaldiameter med en Opstander, med Sigte- kærve eller Traad i hver Ende, og som paa sin Midte drejer sig om en Spids i Centrum af en inddelt Cirkel, oftest et Kompas. Bruges til at undersøge i hvilken Retning man har en bestemt Genstand. Amning, Bestemmelse af et Skibs Dybgaaende. At arne er at maale (justere) f. Eks. et Fad, undersøge et Fartøjs Bæreevne. Man har derfor A-stal, der angiver Skibets Drægtighed efter Myndighedernes Opmaaling, og som skal være indhugget synligt i en Bjælke inden Bords, og A-mærker, Streger med vedføjede Tal paa Ski- bets For- og Agterstavn for at angive dets Dyb- gaaende. Forskellen paa Skibets A. for og agter er dets Styrlastighed. Ordet afledes gennem tysk Ahme af græsk ame, en Vandspand. Anduve, nærme sig Land, gøre Land; duve sættes i Forbindelse med nedertysk duven, at støde, slaa og holl.: dof, Stød, Aareslag, og synes altsaa at betegne Fartøjets forsigtige Nærmen- sig-Land ved Hjælp af Aarerne eller Stager. Anker. Et Handelsskib har i Reglen kun to Ankre, Styrbords- og Bagbords A. En større Orlogsmand havde 4 Sværankere: Daglig A. og Tøj anker et, Pligtankeret og Læggerankeret eller Liggeren. Af disse har det første sit Navn af, at det — som Bagbords A. — er det der dag- lig bruges, medens Pligtankeret, der ligesom det foregaaende er et Bovanker, oprindelig laa paa Pligten (se d. A.) og maatte bakses ud, inden det kunde fires af for Kranen. Ligger-A. har sin Plads i Bagbords Fokkerøst, medens Tøj-A. (Or- det stammer fra holl: tui og slaar i Forbindelse med at fortøje) ligger i Styrbords Fokkerøst. I gamle Dage sagde man at sætte sit Anker eller blot at sætte for at ankre. Af de nævnte A. er Dagliga, og Pligta. Bov- eller Krana., medens de to Røstankre nærmest er Vare- eller Reservea. Apteringen af et Skib er Indretningen af Ka- hytter, Kamre og Husholdningsrum om Bord. Arbejde, Skibet a-r haardt i Søen, d. e. bevæger sig voldsomt og haardt; Skibet a-r sig ud fra Revlen under Pres af Sejl, a-r sig læk o. s. v. Baake, Sømærke, muret af Sten eller rejst af Tømmer paa Land eller paa tør Grund. Bagbord se Styrbord. Bakke, Afdeling af Mandskabet om Bord i en Orlogsmand, i Reglen paa otte Mand, der skaffer (spiser) sammen ved fælles Bord og saa at sige har Husholdning og Tjeneste sammen. En af Bakskammeraterne har efter Tur Baks- tørn, henter Maden, vasker op o. s. v. At bakke op, at sætte Maden paa Bordet i de dertil ind- rettede runde Træbakker. Udtrykket skriver sig fra den Tid, da alle i Bakken spiste af een Bakke. I nyere Tid skaffer fire Mand af een Bakke. Bakke, 1) mer eller mindre at standse et Skibs Fart og give det en tilbagegaaende Bevægelse. Bak Sejl er Sejl med Vinden ind paa Forsiden; brase Bak, dreje Raasejlene saaledes at de faar Vinden ind paa Forsiden, hvorved Farten mind- skes eller standses eller Skibet tvinges til at dreje efter Ønske. 2) At b- Fyrene betyder egentlig at skubbe de brændende Kul paa Ildstedet under Dampkedlen saa langt tilbage, at de unddrages den stærke Lufttilførsel i Fyrstedets forreste Del, og derfor brænder med ringere Styrke og udvikler mindre Damp. Ligger et Skib med bak- kede Fyr, kan det hurtigere faa Dampen op, end naar der skulde fyres op igen. Bakken, Skibets Overbygning forude i Mod-