Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ORDFORKLARINGER
IX
sætning til Skansen agterude; selv paa Skibe
uden Opbygning bruges endnu B. om den forreste,
Skanse om den agterste Del af Skibets Dæk, se
I S.119.
Baksgaster, Matroser der gør Tjeneste paa B.
Banjer, B-dækket, underste Dæk i en Orlogs-
mand, Mandskabets Opholdssted nede om Læ.
Ordet afledes af italiensk Bagno, der oprdl. be-
tyder et Bad, men overført betegner et Fængsel
for Galejslaver. I Seraillet i Konstantinopel var
der nemlig indrettet et saadant i et Rum, der
tidligere havde været brugt som Bad, og da Sla-
verne benyttedes til, lænkede med Fødderne
til det Dæk, hvorpaa de sad, at ro Galejerne,
blev Ordet Gallej enstydigt med et Slavefængsel,
et Bagno. Da Gallejerne i Frankrig blev afløst
af Fængsler, gik Navnet atter over paa disse.
Det mørke B-dæk eller -rum, der kun faar Lys
og Luft gennem Lugerne i de to øvre Dæk, kunde
maaske nok i ældre Tid i visse Mon med nogen
Berettigelse kaldes Slave-Dækket.
Banke, er en bakkeformet Forhøjning af Sand
eller Grus paa Bunden af Have. Ligger B-n
ud for Mundingen af et strømførende Vandløb
(Flod, Fjord, Aa) kaldes den en Barre; naaer B.
saa højt op til Vandets Overflade, at den kan
røres af Skibenes Køl, kaldes den en Grund.
Smaa B. kaldes Pulder.
Bankestok, oprdl. Bakkestok; gammelt Udtryk
for Beding. Brugtes endnu paa Holbergs Tid.
Bardun se staaende Gods.
Bark er nu Betegnelsen for et tremastet Han-
dekskib, hvis Fortop og Stor top (Fokkemast
og Stormast) er fuldriggede, medens Krystoppen
(Barkmasten, se Ordet Mast) er skonnertrigget.
B-n fører saaledes Raasejl paa de forreste, men
kun Gaffel- og Gaffeltopsejl paa den agterste
Mast. I oldnordisk betegner barki en Skibsbaad,
ligesom barke i ældre Dansk er et lille Skib,
srnlgn. hvad der er fremsat I S. 227. Ordet afledes
af græsk baris, »ægyptisk Baad«, der atter stammer
fra koptisk bari. — En Afledning af B. er Bar-
kasse den største Skibsbaad om Bord i Orlogs-
skibe.
Paa Billedet af et Barkskib S. II 247 er A Bov-
sprydet, a Vulingen, b inderste - c yderste- og
e Hjælpe-vaterstag. B. Klyverbommen, her i et
med C Jagerbommen, f Trædetov, g Klyver-
barduner, h Kl-Pyntenets Forhaler, i Kl-
Pyntenets Agterhaler. D. Dagligklyveren, kDagl.-
Kl.-Stander, 1 Jagerbarduner, m Jager-, Stræ-
ber-Barduner. E Pyntenetten, F Jageren som
lidses til o’ Jagerstander, G Fokkemasten, n
F-Vant, o F-Stag; p Fore Mærs, q Fokke Æsels-
hoved, H Fokkeraaen, r Borgkæden, s F-Top-
lent, t F-Braser, u Trædetov. J Fokken, med
v F-Hals, x F-Skøder, y F-Bugliner, z F-Bug-
gaardinger. K Forstangen med æ Fore Stænge-
vant, a' F-St-Fastebarduner, b’ F-St-Fastestag,
c’ F-St-Hjælpestag. L Fore-M ærser aa, d’ F-M-
Toplenter, e’ F-M-Braser, V og g' Trædetov.
M Fore-Mærssejl med h’ F-M-Skøder, i’ F-M-
bugliner, k' F-M-givtov. N Fore-Stængestag-
sejl, c’ F-St-Hjælpestag. O Fore-Bramstang
med R Boventop, 1' F-Br-vant, m’ F-Br-bar-
duner, n' F-Br-stag; o' Jagerstander. P Fore-
Bramraa, p' F-Br-toplenter, q’ F-Br-braser,
r’ Trædetov. Q Fore-Bramsejl, s' F-Br-skøder,
t' F-Br-givtov; u’ F-Bovenbrambarduner,
v’ F-Bo-br-stag, x’ Signalfald. S Fore-Boven
bramraa, y’ F-Bo-br-toplenter, z’ F-Bo-br-
braser, a' Trædetov. T Fore-Bovenbramsejl
med a” F-Bo-br-skøder, b” F-Bo-br-givtov.
U Stormasten, c” St-vantet, d” St-staget, e”
Storemærs, f” S-Æselshovede. V Storraaen,
g” Borgen, h” St-toplent, i St-braser, k” Træ-
detov. X Storsejlet, 1” St-halsen, m” St-skødet,
n” St-bugliner, o” St-buggaardinger og -nok-
gaardinger. Y Storstangen, p” S.-Stængevant,
q” St-Stængebarduner, r” St-St-stag. Z Store-
Mærseraa, s” St-M-toplenter, t” St-M-braser,
u” og v” Trædetov. Æ Store-Mærssejl, x” St-
M-skøder, y" St-M-bugliner, z” St-M-givtov.
A’ Store-Bramstang, æ” St-Br-vant, a’” St-
Br-barduner, b”' St-Br-stag. B' Store-Bram-
raa med c’” St-Br-toplenter, d'” St-Br-braser
og e’” Trædetov. C’ Sfore-Bramsejl med f’”
St-Br-skøder, g"’ St-Br-bugliner, h”' St-Br-
givtov, i’” St-Boven-br-barduner, k”' St-Bo-
br-stag, lr” Vimpelfald. D’ Store-Bram-boven-
top. E’ Store-Boven-bramraa, 1”” St-Bo-br-Top-
lenter, m’” St-Bo-br-braser, n’” Trædetov.
F’ Store-Boven-bramsejl med o’” St-Bo-br-skø-
der, p’” St-Bo-br-givtov. G’ Barkmasten, q’”
Barkvant, r’” B-stag. H Bommen til Barksejlet,
s'” Bomdirker, d’” B-skøde; 1’ Gaffelen til
Barksejlet, u’” Pikfald, v”' Gærderne, x”'
Flagfald. K’ Barksejlet, z"’ Springskøde. L'
Barkstangen, æ’” B-stængevant, a”” B-stænge-
stag, b”” B-stængebardun. M’ Gaffeltopsejlet,
c’”’ G-topsejlsfald, d”” G-topsejlsskøde, e””
G-topsejlshals.
Barkasse se Bark.
Barm, Halsb-, Skødb-, se Sejl.
Barre se Banke.
Bas, Formand, Bedstemand, afledes af holl.
baas. Hyreb-, Fæstemand for Søfolk.
Bastingage, Skanseklædning.
Beding, 1) det mod Søen skraatstillede Tøm-
mergrundlag, i ældre Dansk Bakkestokkene,
Bankestokken, hvorpaa Kølen til et Skib blev
lagt og Skibet bygget.
2) en Forbindelse af to lodret staaende Bjæl-
ker og en paa dem liggende vandret Bjælke, til
hvilken Ankertov og andre svære Trosser gøres
fast om Bord. Paa Handelsskibe kastes Kæden
i Reglen om Bradspillet i Stedet for om B.
Bedstemand se Bas.
Beholden Kurs, den Retning, som Skibet kom-
mer frem i over Grunden, og som er forskellig
fra den styrede Kurs, der paavirkes af Strøm og
Afdrift.