Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

 ORDFORKLARINGER IX sætning til Skansen agterude; selv paa Skibe uden Opbygning bruges endnu B. om den forreste, Skanse om den agterste Del af Skibets Dæk, se I S.119. Baksgaster, Matroser der gør Tjeneste paa B. Banjer, B-dækket, underste Dæk i en Orlogs- mand, Mandskabets Opholdssted nede om Læ. Ordet afledes af italiensk Bagno, der oprdl. be- tyder et Bad, men overført betegner et Fængsel for Galejslaver. I Seraillet i Konstantinopel var der nemlig indrettet et saadant i et Rum, der tidligere havde været brugt som Bad, og da Sla- verne benyttedes til, lænkede med Fødderne til det Dæk, hvorpaa de sad, at ro Galejerne, blev Ordet Gallej enstydigt med et Slavefængsel, et Bagno. Da Gallejerne i Frankrig blev afløst af Fængsler, gik Navnet atter over paa disse. Det mørke B-dæk eller -rum, der kun faar Lys og Luft gennem Lugerne i de to øvre Dæk, kunde maaske nok i ældre Tid i visse Mon med nogen Berettigelse kaldes Slave-Dækket. Banke, er en bakkeformet Forhøjning af Sand eller Grus paa Bunden af Have. Ligger B-n ud for Mundingen af et strømførende Vandløb (Flod, Fjord, Aa) kaldes den en Barre; naaer B. saa højt op til Vandets Overflade, at den kan røres af Skibenes Køl, kaldes den en Grund. Smaa B. kaldes Pulder. Bankestok, oprdl. Bakkestok; gammelt Udtryk for Beding. Brugtes endnu paa Holbergs Tid. Bardun se staaende Gods. Bark er nu Betegnelsen for et tremastet Han- dekskib, hvis Fortop og Stor top (Fokkemast og Stormast) er fuldriggede, medens Krystoppen (Barkmasten, se Ordet Mast) er skonnertrigget. B-n fører saaledes Raasejl paa de forreste, men kun Gaffel- og Gaffeltopsejl paa den agterste Mast. I oldnordisk betegner barki en Skibsbaad, ligesom barke i ældre Dansk er et lille Skib, srnlgn. hvad der er fremsat I S. 227. Ordet afledes af græsk baris, »ægyptisk Baad«, der atter stammer fra koptisk bari. — En Afledning af B. er Bar- kasse den største Skibsbaad om Bord i Orlogs- skibe. Paa Billedet af et Barkskib S. II 247 er A Bov- sprydet, a Vulingen, b inderste - c yderste- og e Hjælpe-vaterstag. B. Klyverbommen, her i et med C Jagerbommen, f Trædetov, g Klyver- barduner, h Kl-Pyntenets Forhaler, i Kl- Pyntenets Agterhaler. D. Dagligklyveren, kDagl.- Kl.-Stander, 1 Jagerbarduner, m Jager-, Stræ- ber-Barduner. E Pyntenetten, F Jageren som lidses til o’ Jagerstander, G Fokkemasten, n F-Vant, o F-Stag; p Fore Mærs, q Fokke Æsels- hoved, H Fokkeraaen, r Borgkæden, s F-Top- lent, t F-Braser, u Trædetov. J Fokken, med v F-Hals, x F-Skøder, y F-Bugliner, z F-Bug- gaardinger. K Forstangen med æ Fore Stænge- vant, a' F-St-Fastebarduner, b’ F-St-Fastestag, c’ F-St-Hjælpestag. L Fore-M ærser aa, d’ F-M- Toplenter, e’ F-M-Braser, V og g' Trædetov. M Fore-Mærssejl med h’ F-M-Skøder, i’ F-M- bugliner, k' F-M-givtov. N Fore-Stængestag- sejl, c’ F-St-Hjælpestag. O Fore-Bramstang med R Boventop, 1' F-Br-vant, m’ F-Br-bar- duner, n' F-Br-stag; o' Jagerstander. P Fore- Bramraa, p' F-Br-toplenter, q’ F-Br-braser, r’ Trædetov. Q Fore-Bramsejl, s' F-Br-skøder, t' F-Br-givtov; u’ F-Bovenbrambarduner, v’ F-Bo-br-stag, x’ Signalfald. S Fore-Boven bramraa, y’ F-Bo-br-toplenter, z’ F-Bo-br- braser, a' Trædetov. T Fore-Bovenbramsejl med a” F-Bo-br-skøder, b” F-Bo-br-givtov. U Stormasten, c” St-vantet, d” St-staget, e” Storemærs, f” S-Æselshovede. V Storraaen, g” Borgen, h” St-toplent, i St-braser, k” Træ- detov. X Storsejlet, 1” St-halsen, m” St-skødet, n” St-bugliner, o” St-buggaardinger og -nok- gaardinger. Y Storstangen, p” S.-Stængevant, q” St-Stængebarduner, r” St-St-stag. Z Store- Mærseraa, s” St-M-toplenter, t” St-M-braser, u” og v” Trædetov. Æ Store-Mærssejl, x” St- M-skøder, y" St-M-bugliner, z” St-M-givtov. A’ Store-Bramstang, æ” St-Br-vant, a’” St- Br-barduner, b”' St-Br-stag. B' Store-Bram- raa med c’” St-Br-toplenter, d'” St-Br-braser og e’” Trædetov. C’ Sfore-Bramsejl med f’” St-Br-skøder, g"’ St-Br-bugliner, h”' St-Br- givtov, i’” St-Boven-br-barduner, k”' St-Bo- br-stag, lr” Vimpelfald. D’ Store-Bram-boven- top. E’ Store-Boven-bramraa, 1”” St-Bo-br-Top- lenter, m’” St-Bo-br-braser, n’” Trædetov. F’ Store-Boven-bramsejl med o’” St-Bo-br-skø- der, p’” St-Bo-br-givtov. G’ Barkmasten, q’” Barkvant, r’” B-stag. H Bommen til Barksejlet, s'” Bomdirker, d’” B-skøde; 1’ Gaffelen til Barksejlet, u’” Pikfald, v”' Gærderne, x”' Flagfald. K’ Barksejlet, z"’ Springskøde. L' Barkstangen, æ’” B-stængevant, a”” B-stænge- stag, b”” B-stængebardun. M’ Gaffeltopsejlet, c’”’ G-topsejlsfald, d”” G-topsejlsskøde, e”” G-topsejlshals. Barkasse se Bark. Barm, Halsb-, Skødb-, se Sejl. Barre se Banke. Bas, Formand, Bedstemand, afledes af holl. baas. Hyreb-, Fæstemand for Søfolk. Bastingage, Skanseklædning. Beding, 1) det mod Søen skraatstillede Tøm- mergrundlag, i ældre Dansk Bakkestokkene, Bankestokken, hvorpaa Kølen til et Skib blev lagt og Skibet bygget. 2) en Forbindelse af to lodret staaende Bjæl- ker og en paa dem liggende vandret Bjælke, til hvilken Ankertov og andre svære Trosser gøres fast om Bord. Paa Handelsskibe kastes Kæden i Reglen om Bradspillet i Stedet for om B. Bedstemand se Bas. Beholden Kurs, den Retning, som Skibet kom- mer frem i over Grunden, og som er forskellig fra den styrede Kurs, der paavirkes af Strøm og Afdrift.