Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

IX ORDFORKLARINGER 777 Bekneb, en Trosse, et Tov kommer i B., naar det under Bevægelse sætter sig fast, »kommer i Knibe«, f. Eks. i en Blok eller mellem en Raa og et Vant ell. lign. Belægge en Ende eller rettere Tampen af en Ende, d. e. omvinde det yderste Stykke af et Tov med Garn for at holde de forskellige Dele, hvoraf Tovet er »slaaet« d. v. s. tvundet, fra at løsne sig fra hinanden og flosse. Det samme som at takle en Ende. Bergineraa, tidligere paa fuldriggede Skibe den underste Raa paa Krystoppen; den fører intet Undersejl. Nu kaldes den Krysraaen. Bestik kaldes det Regnskab med Skibets til- bagelagte Vej, som føres ved Hjælp af Kompas og Log — altsaa de styrede Kurser og den sej- lede Distance. Ved Bestikket kan, naar det af- farende Sted er bekendt, Skibets Plads til enhver Tid bestemmes, — vel at mærke Skibets for- modede Plads. Thi de styrede, stadig girende Kurser lader sig ikke nøjagtigt iagttage paa den lille Kompasrose, ligesom Farten ikke lader sig nøjagtigt bestemme ved Loggen, hvortil kom- mer mangelfuldt Kendskab til Deviation, Af- drift og især til Strømsætningen. Den ved B. fundne Plads er derfor altid den gissede, for- modede Plads, der kan rettes ved Pejlinger af kendte Genstande i Land, om man har saadant i Sigte, eller ved astronomiske Observationer. (Se S. II 341 og 529). Besæt, et Skib er kommet i B., naar det er klemt inde mellem Isflager, saa det ikke haves under Kommando. Bi, at dreje bi eller dreje under for Stormsejl er i haardt Vejr at lægge Skibet for smaa Sejl saa tæt til Vinden og med saa ringe Fart som muligt. At ligge bi for Takkel og Tov er at ligge underdrejet uden Sejl. Bi-de-vind, »ved Vinden«. Et Skib sejler b.- naar det med fulde Sejl ligger Vinden saa nær som muligt; det er for Raasejleres Vedkommende seks Kompasstreger fra Vindens Retning, for Gaffel- og Sprydsejleres Vedkommende o. fire. Under krysning sejler et Skib altid b., snart over Styrbords Bov eller »for Bagbords Halse«, snart over Bagbords Bov eller »for Styrbords Halse«. Bilbrev, en af Skibets Bygmester efter en af Justitsmin. godkendt Formular udstedt Attest om hvor, af hvem og for hvis Regning et Skib er bygget, tillige om Skibets Maal, Drægtighed og Art. — I ældre Tid var B-et et Bevis for at N. N. havde indskudt Penge i dets Bygning eller til Folkenes Underholdning, medens det blev bygget. Bilvand, Lastvandet, Grundvandet i Skibet, egl. Vandet i Skibets Bælg, hvoraf Ordet. Stan- ken fra det raadne B. var i ældre Tider, da Pum- perne ikke kunde lænse Skibet saa rent som nu, en af de hyppigste Sygdomsaarsager om Bord. Ogsaa Bilsvand. Bjærge, at b. Sejl, Mennesker, Gods. B- Mærs en rund Ring af Kork oversyet med Sejl- dug og kantet med et Reb i Stropper (Rednings- krans eller Bælte). Bjærgelav, Sammenslut- ninger af Kystboere som har Forpligtelse til (og Eneret paa) at bjærge Skib og Ladning. Bjørn, den firkantede Aabning i Bunden af et Mærs, i hvis Midte Mastetoppen med sit Gods og Fastestangen staar. De to Aabninger paa Siderne kaldes Soldater hullet for at haane de frygtsomme ubefarne, der foretrækker at gaa herigennem, naar de skal til Vejrs, i Stedet for at entre ad Pyttingsvantet uden om Mærset (se disse Ord). Blaf, et Vindpust. Blok, en aflang tildannet Klods af Træ (Metal), der tjener som Holder (Hus) for en eller flere Træ (Metal)-Skiver, der løber rundt om en fæl- les Akse. Hver Skive har sin Aabning, sit Skiv- gat, at dreje i, og en Rille i Kanten til Tovet, Tallieløberen. To Blokke og en Tallieløber dan- ner en Tallie, treskaaren eller firskaaren efter Antallet af Skiver i bægge Blokke, der bruges til at løfte større Byrder. Jo flere Skiver Blok- kene tæller, des større Kraft kan Tallien yde. Større Tallier hedder Gier. Bord, de Planker, som paa et Fartøj ligger uden paa Spanterne og danner Yderklædningen De forskellige B. havde i Træskibene forskellige Betegnelser (se I S. 122). Et Fartøj bordfylder, naar det løber fuldt af Vand op til øverste B. Boven, ovenover. B-Bramsejl er Sejlet oven over Bramsejlet. Bovt (norsk) er uden Nødvendighed optaget i Dansk, hvor det fra gammel Tid hedder »Slag«. At krysse — at gøre Slag paa Slag mod Vinden — er det samme som at bovte. Ordet kommer af Bov, idet Skibet under Krysning snart ligger paa den ene, snart paa den anden Bov. Bradbænk, Ophalingsplads, Slæbested, hvor Skibe tages op eller hives over for at blive tjæ- rede. At brade er gi. Dansk for at tjære; B. alt- saa en Bank at tjære Skibet paa. Bradspil, Spil eller Vinde med liggende Akse i Modsætning til Gangspil, der har opret staa- ende Akse. Det drejes rundt ved Hjælp af Haand- spager, der anbringes som Eger i et Hjul paa Vindens Yderender og har mulig sit Navn efter Ligheden med en Stegespid, Bradspid. Bram, et Ord der forekommer i Forbindelse med Betegnelser for Sejl, Rundholter, staaende eller løbende Gods paa den faste Stang: B-sejl, B-stag o. s. v. Det afledes af Ordet at bramme, at bryste sig, prange m. noget. B-sejl, B-stang o. s. v. betyder altsaa Pyntesejl, Pyntestang jvfr. det engelske top-gallant. Brandgods, Stumper af gammelt, kasseret Tovværk. Braser, Tov, med hvilke man bevæger Ræerne i vandret Plan, modsat Toplenter med hvilke man bevæger dem i lodret Plan.