Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

778 ORDFORKLARINGER IX Brig (Forkortelse af Brigantine) er et svært bygget Fartøj paa op mod 300 Tons og derover med to fuldriggede Master (se Mast) og Raasejl paa dem bægge. Forklaring til Tegningen af en Brig II S. 243- A Bovsprydet er ved a Vulingen surret fast til Stævnen; det støttes nedefter ved b inderste c yderste - og d Hjælpe-Vaterstag; mod Siderne ved e B-Bardunerne. B Klyverbommen, f Kl- Bardunerne, g Kl-Pyntenets-Forhaler og h Kl- Pyntenets Agterhaler. C Jagerbommen, her i et med Klyverbommen, i J-Barduner, k J-Stræ- berbarduner. D Pyntenetten og l Trædetovene under B og C. G Fokkemasten, der støttes til Siderne af p Fokkevant (5 Spænd) og forefter af q F-Staget; r er Fore Mærs, s Fokke Æsel- hovede. H Fokkestagsejl med sit t F-Fald . og sit u F-Skøde. I Fokkeraaen hænger i v Borg- kæden og x F-Toplenter og brases i y F-Braser, z Trædetovene. Under F-raaen K Fokken, der sættes ved Hjælp af æ F-Hals, hvis Fastepart og Halsblok staar paa L Butteluren, endvidere ved Hjælp af a’ F-Skøder og b’ F-Bugliner; F gives op i c’ F-Givtove, d’ F-Slapgaardinger. M Forstangen støttes til Siderne af c’ Fore- stænge-Vant, agterefter af f’ F-Barduner samt forefter af g’ F-Stag. N Forestænge Stagsejl. O Fore Mær se Raa hænger og hejses i F M- Drejereb og i V F Mærse-Toplenter og brases i k' F-M-Braser; T er Trædetovene paa Raaen, m’ paa Nokkerne. Under O. P Fore Mærssejl med n’ F-M-skøder, o’ F-M-Bugliner, p’ F-M- Givtove. Q Fore-Bram-Stangen støttes af q' F- B-Vant, r’ F-B-Barduner og x' F-B-Stag. R er F-B-Stangens Boventop med æ’ Fore-Bo-B- Barduner, a” F-B-B-Stag og b” Signalfald. Paa F-B-Stangen hejses S Fore Bram Raaen, V er F-B-Toplenter, u’ F-B-Braser og v’ Træde- tovene. T Fore Bram-Sejl, s’ F-B-Bugliner, y’ F-B-Skøder og z' F-B-Givtov. U Fore Boven Bram-Raaen, c” F-B-B-Toplenter, d” F-B- B-Braser og e" Trædetov. V Fore Boven Bram- Sejl, f" F-B-B-Skøder, g” F-B-B-Givtov og h” F-B-B-Bugliner. X Stormasten med i" Stor- vant, k” Storstag, l” Store Mærs, m” Store- Æselshoved. Y Storraaen med n” Borgkæden, o” S-Toplenter, p” St-Braser, q” Trædetov. Z Storsejlet med r” St-Hals, s” St-Skøder, t” St-Bugliner, u" St-Givtov, v" St-Slapgaardin- ger. Æ. Store Stagsejl med sit y” St St Fald, Hals og Skøde. A' Storstangen med z" St-Stænge Vant, æ” St-St-Bar duner, a’” St St Fastestag, b”’ St St Hjælpestag. B’ Store Mærseraa, c”’ St-M-Toplenter, d”’ St-M-Braser, c”' og Trædetov. C' Store Mærssejl med g’” St-M- Skøder, h’” St-M-Bugliner, i”’ St-M-Givtov. D' Store Stænge-Stagsejl, som vandrer paa b’” St St-Hjælpestag. E' Store Bramstang eller St- B-Stang med Boventop, da den er i eet med F’ Store Boven Bram-Stang. G' St Bram Raa med m"’ St-Br-Toplenter, n” St-B-Braser og o’” Trædetov. H' Store Bram-Sejl med p’” St-Br- Skøder, q’” St-Br-Bugliner og r’” St Br Givtov, s’" er Store-Boven-Bram-Barduner, t’” St-B- B-Stag, u’" Vimpelfald. J' Store Boven-Bram Raa med v’” St-B-B-Toplenter, x’" St-B-B- Braser, y’” Trædetov. K’ Store Boven-Bram- Sejl med z’” St-B-B-Skøder, æ’” St-B-B-Bug- liner og a”” St-B-B-Givtov. L’ Bram Stagsejl, som vandrer paa b”” B-S tagsejls Standeren. M’ Boven Bram Stagsejl. N' Bommen til Brigsejlet bæres af c”” Bomdirken, d”" Bom Barduner, e”” Trædetov, f’’” Bomskødet. O’ Gaffelen til Brigsejlet, g”" Pikfald, h”” Signalfald, i”” Flag- fald. P’ Brigsejlet, k”” Springskøde, T”’ Kværk- givtov, m”” Givtovene paa Gaffelen. Brigantine er i Sydeuropa Betegnelsen for det Fartøj, vi kalder en Brig, medens man en Tid i Norden brugte dette Udtryk om Skonnertbrig- gen. Ordet afledes af Brigand og betød oprdl. et Sørøverskib. Bugen af et Sejl, den midterste og nedre Del af Sejlet, der bugner ud, »svulmer« under Vin- dens Tryk. Den Matros, der — naar Sejlet skal beslaas eller rebes, — ligger inde ved Midten af Raaen og haler op i den midterste Del af Sejlet, siges at ligge i B. — Bug-Gaardinger og B-Liner se Sejl. Bugten af en Trosse eller et Tov, den mid- terste Del deraf, i Modsætning til »Tampene« eller Enderne. Bumbaad, engelsk, oprdl. en Slags Skralle- mandsbaad paa Themsen, senere en Baad som bringer Grøntsager o. 1. ud til Fartøjer paa Søen. Bunke se Dæk. At bryde sin B. er at aabne for sin Last. Bunkeaarer, Aarer i større Fartøjer, som roedes af tre Mand og flere. Buttelur, en kort Arm af Træ eller Jærn, som udgaar fra Gallionen, og benyttes til at strække Fokkehals (se Sejl) mere forefter og udefter, end det vilde kunne lade sig gøre, om Halsblokken stod fast paa Lønningen, se II S. 621, E. Byge, ved en B. tænker Folk paa Landjorden i Reglen paa en Regnb. — til Søs menes med en B. i Reglen en Vindb. Bændsel, Belægning med Garn eller smæk- kert Gods af en Ende (et Tov) eller en Splis- ning, for at tvinge Parterne sammen. Bære, have Retning imod. B- over et siges om to eller flere Trosser, der ved at hales stive, kommer til at bære samme Vægt. At b- af er at dreje af, fra Vinden. Bøj ten, hollandsk buiten, ydre. Certeparti, Dokument som opsættes mellem Befragteren af en Vare og Skibsføreren. Fransk chartepartie af latinsk carta partita (delt Papir) idet Kontrahenterne oprindelig rev Dokumentet igennem og beholdt hver sin Del som Bevis. Dagligankeret se Anker.