IX
ORDFORKLARINGER
787
meget fyldigt Fartøj med een Mast, lavt Fribord
og Sværd, der fires af paa læ Side under Krys-
ning for at modvirke Afdrift. Roret hænger, som
paa en Baad, paa Stævntræet og naaer agten for
Hækken saa højt op, at Rorpinden viser ind over
Rælingen. T. fører et meget stort Gaffelsejl
(Bomsejlet), Gaffeltopsejl, Stagfok, Klyver og
Jager. Paa ældre Fartøjer er Masten i Reglen
staget stærkt forover.
Tot, d. s. s. stiv, stram.
Travallie, stor Baad om Bord.
Trimme, at bringe i Orden, rense, rømme op
(f. Eks. en Lampevæge), Engelsk.
Trælle. Hale et Skib (med Trosser) op ad en
Kanal eller Flod paa Bredden.
Tøjanker se Anker.
Tørn, d. s. s. Tur; at være paa T., at have Tur.
— T. ud! Kommando til at staa op af Køjen. —
At tage T. med en Ende, er at kaste den i flere
Slag om en Pullert eller Kofilnagle, saa man om
nødig kan standse dens Bevægelse.
Udhale — gøre i Stand, pynte.
Udskejning, d. s. s. Ophør.
Underdreje se dreje under.
Vage, flyde let paa Vandet. Et Skib vager
godt, ligger let og løfter sig godt for Søerne.
Vager, 1) flydende, men forankret Stage som
Sømærke. 2) En lang, smal kræmmerhusformet
Pose af Flagdug, som hejses paa Toppen af en
Mast for at tjene som Vejrfløj.
Val, d. s. s. Kyst (egti. Vold) se Lægerval.
Varegods, d. s. s. Reservegods, V.-sejl, V.-
rundholter o. s. v.
Varp, Tov til at varpe, forhale et Skib med.
At varpe kommer af at værpe, at kaste, idet
Varpning, inden man havde Havne med Bol-
værk, foregik ved et fra en Baad udkastet Var-
panker.
Varsko for noget, er . at gøre opmærksom paa,
egti. advare imod noget.
Vending, en V. gennem Vinden er en Stagv-
(at gaa over Stag), at vende for Vinden en Kov-.
Vevling, Trædetov eller Trin af let Linegods
i Vantene.
Vuling, den svære Surring som holder Bov-
sprydet ned mod Skæget, se II S. 620.
Yoke, en aag-formet Træplade med en Line
i hvert Hjørne til at bevæge Roret med i Stedet
for Rorpind.
Æselshoved, en svær af flere Stykker sammensat
Træplade af aflang for Enderne afrundet Form,
med to runde Huller, af hvilke det agterste til-
passes paa Mastens Top, medens Stangen føres
op gennem det forreste. Æ. tjener saaledes til
at holde Mast og Stang sammen, se II S. 475.
5°