Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

786 ORDFORKLARINGER IX Paa Tegningen af en Slup I S. 671 er A Klyver- bommen, der til Siderne støttes med Bardunerne a, og nedefter ved b Vaterstaget med e Op- haleren, hvormed Vaterstaget hales op, naar der fires af paa dets Tallie. Paa Klyverbotnmen van- drer en Bøjle med en Ind- og Udhaler, saa B Kly- veren kan føres længere ude eller længere inde paa Bommen. Klyveren vandrer med sine Løjerter paa d Klyverstanderen, hejses i e Klyverfald og hales ned med Nedhaler en, f og g er Klyverskøder. C Masten staar lodret; den har et Stykke fra Top- pen en Saling (se d. Ord) med et eller to Salings- horn paa hver Side, samt paa Toppen en r Jærn- bøjle, gennem hvilken G. Stangen farer. Masten støttes foref ter ved Hjælp af K. Fokkestaget, til Siderne ved h Vantene (tre Spænd) og agter1 efter af i Manteltakkelet. D Stagfokken vandrer paa K Fokkestaget, hejses i 1 Fokkestagsejlsfald og hales ned med Nedhaleren; m er Fokkestag- sejlsskøde, der med sin underste Blok vandrer paa en Løjbom tværs over Fartøjet. E Bredfokke- raaen med sine o Toplenter og p Braser; under Raaen er F Bredfokken med q Bredfokkeskøder og Bredfokkehalse. G Stangen, staar med sin underste Ende fast mellem Salingerne og farer op gennem r Jærnbøjlen paa Mastetoppen. Den støttes forefter med u Stængestaget, til Siden ved s Stængevant og agterefter ved h Stængebar- dun. H er Storsejlsbommen med x Bomskødet og h' Bomdirken. K er Storsejlet med æ Ned- halerne. I er Gaffelen med z Pikfald, a’ Flag- fald og L Gaffeltopsejlet, der hejses i b’ Gaffel- topsejlsfald, strækkes ud paa Gaffelen ved c’ Gaffeltopsejlsskøde og hales ind til Masten ved e' Gaffeltopsejlshalsen. M er en flyvende Klyver der kun med et Par Løjerter vandrer paa Stænge- staget, medens den øverste Del af Sejlet alene bæres af Faldet i’, i hvilket det hejses, og af Ind- haleren g'. Slør, 1) rum Vind, deraf at sløre, d. s. s. at lænse. 2) S. betyder ogsaa Spillerum f. Eks. mellem en Akse og dens Leje. Spring, en Fortøjning fra Forskibet agter efter i Land, eller fra Agterskibet forefter. At ankre med S. er at stikke en Fortøjning fra Agterskibet fast paa Ankerkæden. Spygat, metalforede Afløbsror gennem Skibs- siden tor at lænse Dækket for Vand. Staa- d. s. s. Hold op! — Staa hale! eller Vast hale! d. s. s. hold op at hale! Stag se Gods. Stik, d. s. s. en Sløjfe, en Løkke paa et Tov, eller en Forbindelse af to Tove. Stikke sammen, at binde sammen. Et Halvstik, et Pælestik osv. Stiv, bl. a. som ikke krænger let over, i Mod- sætning til rank. Stol, Baadsmands S., et Bræt hængende vand- ret i et Tov, paa hvilket en Matros kan sidde og hives op eller fires ned, medens han lapsalver Godset til Vejrs. Straakølen eller S aalen, en eller en Række Planker, der spigres paa Underkanten af Kølen for at denne ikke skal blive beskadiget ved Grund- stødning. Stryge, d. s. s. at tage ned. S Flaget, Stæn- gerne, Bramræerne o. s. v. Stutflag, et firkantet Flag i Modsætning til et Splitflag. D. s. O. som stunt, kort. Styr- og Bagbord. Et Skib tænkes ved et lod- ret Plan i dets Længderetning paa Kølen delt i to Halvdele, Styrbords Side og Bagbords Side, den første til højre, den anden til venstre, naar man staar agterude og ser forefter. Masterne med deres Stag og Sprydet med sine staar i dette Plan, men alt andet staaende som løbende Gods (se d. O.) er symmetrisk fordelt ned til hver Side og benævnes derefter. — Ved Kommando B. m. Boret, drejes Rorpinden ud i B., hvorved Ski- bets Forstavn drejer Styrbord over (altsaa til højre) ved Kommandoen Styrbord med Roret sker det modsatte. — Naar Skibet er under Sejl træ- der Ordene Luv og Læ i Stedet for Styrbord og Bagbord, idet luv Side er den, Vinden blæser til, læ Side den, Vinden bærer fra. Mandskabet deles paa større Skibe i St.s og Bagbords Gaster, i Orlogsmænd Kongens og Dronningens Kvarter. Styrhat, et Mærke paa Land eller i Luften at styre efter under svære Giringer. Styrmand, Befalingsmand om Bord, af oldn. stjornarmadr, Mand som har Styret over noget, Kommando over noget. S. styrer ikke Skibet over Søen, men hører til dem, der har Styret. Styrte, hælde. Styrtegods, Varer som kan styrtes, flydende Varer, Korn, o. 1. Svaber. En S. laves af et Stykke svært Tov- værk, hvis Bugt ved et Bændsel dannes som et Øje, medens Tovenderne under Bændslet op- slaas i deres enkelte Garn. Bruges til at svabre Dækket op med, naar det er vaadt. — S.-gast, den, der gaar med S.-en, i gamle Dage en Straf. Svigte, at s. en Mesan er at formindske den ved at lægge Sejsinger om Sejlet og Gaffelen, hvorved det faar en trekantet Figur. Ordet staar i Forbindelse med at svøbe. Svinebinde et Skib, er at lægge det for sine to Bovankre og for en Fortøjning agter fra hver Side. Sværd, en Træplade, der drejer sig om en Tap i sin Forkant paa hver Side af fladbundede Fartøjer. Under Sidevind fires det læ S. af og hæmmer Afdriften.. Synge. Et Skib siges at s. op for sit Anker, naar det, efter at dette har faaet Hold i Bunden, svajer op med hele sin Vægt for Ankerkæden og faar Kæden til lydelig at dirre, idet den stivner. Sætte, s. Vant eller Stag, at hale disse saa ens- artet stive, at alle Tov bærer sammen. Takkel, d. s. s. .Tallie. T. og Tov kaldes med et Ord Takkelage eller Gods, staaende eller løbende. Tallie, to Blokke m. en T-løber; at holde T. at holde Tal paa noget. Tjalken er et rundgattet, fladbundet og i Boven