Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

IX ORDFORKLARINGER 785 med hvilke (sammen med Bug- og Dæmpgaar- dinger) Sejlet bjærges. For at gøre Sejlet stærkere, er der tværs over det indsyet dobbelt Sejldug (Bol- te). — Paa Undersejlene kaldes det nederste Hjør- ne til Luvart Halsbarmen og hales forefter med Store- eller Fokkehals, medens det i Læ kaldes Skødbarmen og hales agterefter med Skødet. — Paa Gaffelsejlet hedder det inderste Hjørne mel- lem Gaffelliget og Masteliget Kværken, det ne- derste Halsbarmen. Ved Stagsejlene er det øverste Hjørne mellem S tander liget og det staaende Lig, Faidsbarmen, hvor Faldet, som Sejlet hejses i, staar fast; det nederste Hjørne ved Standeren er Hals- og det modsatte Skødbarmen. Sejsing, Baand til at binde — sejse — noget med. Smig, fransk saisir, engelsk seize, at gribe, fæste. Sjov, at hejse Flaget i S., at hejse det bundet i Knude, et gammelt Udtryk for at Skibet er i Nød. Skaale, at s: en Mast eller en Raa er at lægge en Skaal, en bredere eller smallere Liste, paa for at styrke Masten eller Raaen. Skage, at dreje, at runde langsomt eller smaat. Vinden skager. Navnet Skagen. Skamfile, gnave, skamfere. Skanddæk, de Planker der er lagt oven paa Toppen af Spanterne og som lukker af for Aab- ningen mellem de enkelte Spanter. Skeje, Ske; ud over alt! er Kommando til at det Arbejde, Folk er i Gang med, skal holde op. Udskejning, Arbejdets Ophør. Skonnert, er i sin ældste og mest typiske Form et Fartøj med to Master, af hvilke den agterste, Stormasten, er den højeste, og bægge skonnert- riggede, Fokkemasten har Raasejl paa Stangen og undertiden en Bredfok; denne S. kaldes oftest en Topsejls-S. — Af S., hvis Oprindelse er omtalt I S. 116, har der udviklet sig en Række S.-skibe, der alle har S.s typiske Skrog, men adskiller sig ved Rigningen: 1) Skonnertbriggen, hvis Fokkemast er fuldrigget, 2) For- og agter-Skonnerten, hvis to Master bægge er skonnertriggede, uden Raa- sejl men med Gaffelsejl, 3) Jagt-Skonnerten med to jagtriggede Master, 4) Tre- og firemastede Sk. med skonnertriggede Master som en For- og agter Sk. Endelig 5) Skonnert-Galeasen, der er som 2), kun med Fokkemasten højere end Stor- masten (og Skrog som en Galease). Paa Billedet af en Skonnert I S. 675 er A Bov- sprydet, der ved a Vulingen er surret (vulet) fast til b Vulingsknæet paa Stævnen, og som ved c Vaterstaget er støttet nedefter. B Klyverbom men, som er støttet til Siderne ved d Klyver- bardunerne, nedefter ved e Pyntenetsforhalerne og f Pyntenetsagter haler ne, g er Pyntenetten, h Klyverstander, paa hvilken C Klyveren farer; den hejses i i Klyverfald, k er Klyverskøde. D Fokke- masten, der støttes til Siderne ved l Fokkevant (fire Spænd), forefter ved m Fokkestag, paa hvilket E Stagfokken hejses, o er Skødet. F Bredfokke- raaen hænger i q Borgkæden og i r Toplenterne og holdes ind til Masten ved Rakken; s er Træde- tovene, t Hesten eller Ophaleren; u Bredfokke- braser. G Bredfokken, v dens Skøder. H Gaf- felen til Fore Skonnertsejlet, hænger i x Klofald og y Pikfald og støttes ved z Gerderne. I Fore Skonnertsejlet med æ Skødet, a’ Kværk-Giv- tovet og b’ Givtov paa Masteliget. K For-Stan- gen, staar fast paa Salingen og farer gennem Æsels- hovedet paa D Fokkemasten; den støttes til Siderne af c' Fore-Stængevant og d’ F-Stænge- barduner, samt forefter af e’ F-Stængestag og p’ Fore Bramstag; f Signalfald. L Fore-Topsejls- raaen, som hejses i Faldet og hænger i dette og i g’ F-T-Toplenterne, h' er F-T-braser. M ér Fore Topsejl, i’ F-T-skøderne, k’ F-T-givtovene og 1’ F-T-bugline. N Fore Bramraa med sit Fald, m’ F-B-toplenter, n' F-B-braser. O Fore Bram- sejlet med o’ F-B-sejlskøder. P Stormasten med q’ S tor vant (4 Spænd), r' Topstaget. Q Stor- stangen, s’ St-Stængevant, t' St-Stængebarduner, u’ St-Stængestag, v’ Vimpelfald. R Storsejls- bommen med y' Trædetovet, x' Bomdirken og z’ Bomskødet. S Storsejlsgaffelen hejses i æ’ Klofald og a” Pikfald og støttes af b” Gerderne, c” er Flag- fald. T Storsejlet med d” Springskødet, e” Kværk- givtovet og f” Givtovet paa Masteliget. U Gaffel- topsejlet hejses i g” G-T-faldet, hales ud i h” G-T-skødet og sættes i i” G-T-halsen. Skonrog, meget haard Rugb/øds Tvebak, Be- skøjt. Sidste Del af Ordet er Rug. Skrække, fire saa smaat, skrænse, men mere i Stød. Skral, Vinden er s., d. v. s. den har skrallet, drejet sig mere forlig; Modsætning til rum. Skæget er en Sammenføjning af forskellige Stykker Tømmer, der er boltet til Stævnen og saaledes i Forlængelse af Skibets Skrog danner dennes forreste Del. S. danner Underbygning for Gallionen, og paa S. staar Vaterstagene fast se II S. 621. Skærpe, under Sejlads at brase Ræerne saa meget forefter som mulig, for at kunne gaa tæt- tere op til Vinden. Skærstok, Stokken eller Stangen midt i en Luge, paa hvilken Lugerne hviler. Skøjsel, lille Raasejl som undertiden føres oven over Røjlen eller Boven-Bram-Sejlet. Ogsaa Maanerækker, Skyskraber. Engelsk skysail. Skøre, revne, sprække; Sejlet s-de, d. e. sprang. Masten er skøret, er revnet, har faaet en Sprække. Slagside, siges et Skib at have, naar det paa Grund af ulige Fordeling af Vægt inden Bords, ligger over paa den ene Side. Slik, fint Ler paa Havbunden. Slup. Skroget af en S. ligner Jagtens, men har mere af en Kutter, er lavere og har mindre Spring. S. har een Mast med Stang og Saling. Ordet er kommet til os og til England fra hollandsk sloep og afledes af tysk slupen, som betyder glide, smyge, og betyder altsaa, som saa mange andre nordiske Skibsbetegnelser, Fartøjet der glider gennem Vandet. Danmarks Søfart og Søhandel II. 50