Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

784 ORDFORKLARINGER ix gen; her staar Fastestangen med sin Rod fast i Mærset (se der) lidt under M.s Top og vises op gennem Æselshovedet paa M.s Top, medens dens Forlængelse, Bramstangen, staar fast paa Salin- gen og viser op gennem Æselshovedet paa Faste- stangens Top. Bramstangen støttes ved Bar- duner og Stag og har undertiden Fortsættelse i Bovenbramstangen eller blot i en høj Top, som kaldes Boventoppen. Mesanen, Gaffelsejlet paa den agterste Mast, se II 483, paa et Fregatskib. Paa en Bark hedder dette Sejl Barksejlet, paa en Brig Brigsejlet, paa en Skonnert Skonnertsejlet, paa en Slup og Jagt Storsejlet. Messe, Befalingsmændenes Spiserum om Bord. Misvisning se II S. 322. fg. 340. Mukkert, en svær Hammer eller Kølle af Jærn. Mugge, Tinkrus, i hvilket Matrosen har sit 01 eller Te. Muse, at m. en Hage, binde et Garn tværs over dens Aabning, at den ikke skal slippe sit Greb. Naad, Sammenføjningen, Fugen mellem Plan- ker i Skibsside, Dæk o. s. v. samt Sømmene i et Sejls Duge. S. O. s. not. Nok, den yderste Ende af en Raa, Bom eller Gaffel. Nægte, Skibet nægter at vende, naar det ikke vil gaa gennem Vinden. Oplægge, lægge op for Vinteren, d. s. s. at takle af; at lægge op betegner i Almindelighed at holde op med noget. Opgaa, løsne, fire, slække. Overhale, hale en Tallieløber tilbage, saa Blok- ken atter kan fjernes fra hinanden. Pal, et Stykke Jærn af Form som et Komma, der bevæges om en Bolt gennem Hovedet og falder med den spidse Ende ned i Takkerne paa et Hjul, saa dette hindres i at dreje tilbage. Papegøje, oprindelig en lille, som oftest mid- lertidig Mast, med Latinersejl, helt agter paa Hækken. Plat, at sejle p. er at sejle med Vinden agter incb — P- for de gat, med Vinden lige i Agter- stævnen. Pligt se Dæk. Praje, at raabe, kalde, oprindelig anraabe, kalde til Hjælp (engelsk pray, fransk prier). Prange, at pynte, p. med Sejl. Ordet staar i Forbindelse med Prunk og Pragt. Puld, se Banke, d. s. O. som i Hattep-. Pullert, lille Bedding eller opstaaende Planke til at gøre Tov fast ved. Pyntenet, en Stok eller et Spir, som ved en Klo eller Hage er anbragt under Sprydet og tjener som Stræber for de Tov, der støtter Klyver- bommen ned efter se II S. 620. Pyttingvant, Fortsættelsen af Stængevant fra Mærset nedefter ind til Masten se II s. 475. Holl, putting, Kæde som holder Vantene. Pæhnknæet, et Tømmer i Skæget. Rage, om Bord, i er at faa sin Rejsning uklar af et andet Skib. Rand, at løbe med sine Mærssejl paa R. be- tyder at sejle for Vejret med Mærseraaen firet helt ned paa Æselshovedet. Rang, Plankegang eller Række i Klædningen. Rank, siges et Skib at være, naar det krænger let og stærkt over. Rejse, at staa op. Rejs ud af Køjerne! Kom- mando til at staa op. Rejsning, Master og Spryd, alt det som rejser, d. v. s. staar op. Rigge, at anbringe Takkelagen, altsaa d. s. s. at takle (smign. række og rie). Rippe, Ankret siges at r., naar det ikke holder fast i Bunden. Rorgængeren, den Mand, der staar til Rors (tidligere, da der styredes med Rorpind og ikke med Rat, gik han mere, end han stod) og styrer Skibet. Rumme, Vinden rummer, d. v. s. gaar agterlig. Rumskøds, at sejle for rum Vind. Røjel, engelsk royal: Bovenbramsejl. Røring, Tovværksomvikling i Ankerringen. Røst, fremstaaende Plankeudbygning paa Skibs- siden, i hvis Kant Hovedtovene til Vantene sæt- tes med deres Jomfruer. Sakke, bevæge sig langsomt agter efter. Saling, en Forbindelse af T ræ tværs paa en Mast eller Stang. S. paa en Mast danner Under- laget for Mærset. S. til M. eller Stang bestaar af to Lang-Salinger, to korte Trælister paa hver sin Side, Toppen og to Tværsalinger, to længere Trælister vinkelret oven paa disse, en foran og en anden agten for Toppen. Den Del af Langs., der rager uden for Tværs, hedder S.- hornene. Staar i Forb. med Ordet Solbænk, smign. engelsk sole, Grundlag, Tærskel, dansk Syld. Sejl. Et Skib kan af S. føre Unders-, Mærss- (Over- og Under-M.s-, eller Tops-) Brams-, Bovenbrams- (eller Røjl), hvilke alle er Raasejl; endvidere Stagsejl, Gaftelsejl og Læsejl. Sejlene er syet af Bredder (Duge) af tyndere eller sværere Sejldug. Sammensyningerne kaldes Naader. S. er kantet med Tov, Lig. Raasejlets Lig er Raaliget, Underliget og de staaende Lig. I Ligene er ind- syet Stropper, Øjne eller Kouse: i de staaende L. Rebkousene (til Nokløjerter og Rebtallierne, hvor- med Sejlet hales op naar det skal rebes), Bug- hnek. til Buglinernes Hanefødder (hvormed S. trækkes forefter for at fange Vinden), i Under- liget til Buggaardinger og Dæmpgaardinger. I Sejlets Hjørner, Skødbarme, dannes af de staaende Lig og Underliget stærke Stropper til Mærse- skøder med hvilke Sejlet sættes, og Mærsegivtove,