Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

76 JOHANNES HOECK I O~ <*■>- 0^0*^0<-0*-C>»-C>^_C>^ C^CX.CKCX.CXXXO- GKG^CkO^C’», af Mejeri-Produkter ikke blot kunde ske med forholdsvis ringere Om- kostninger, men hvor Kvaliteten tilmed kunde gøres fin og ensartet. Og hertil kom yderligere, at meget Spild vilde undgaas og Kvantiteten forøges, saa den samlede Masse fik yderligere Udsigt til at skaffe sig sikkert Fodfæste paa det hidtil kun for det saakaldte danske Herre- gaards-Smør vundne engelske Marked. Og denne Masse gav tilmed dansk Skibsfart god Beskæftigelse, ikke blot til Transporten af de færdige Varer over Nordsøen til England, men ogsaa til Transporten fra England og andre Lande til Danmark af det nu stadig mere inten- sive Landbrugs Raaprodukter, nemlig Kul (til Mejerierne og andre Fabrikker) og Foderstoffer til yderligere Fremhjælpning af Produk- tionen af Mejeri-Varer. Jo mere denne Trafik udvikledes, des mere industrialiseredes Landbruget, og des større blev den Opgave, Skibs- farten fik at løse. Hertil kom nu, at Udførselen af levende danske Kreaturer ramtes af engelske Indførselsforbud, ligeledes Udførselen af levende Svin (efter Svinepesten i Halvfemsernes Begyndelse), og man fik da et nyt Landbrugsprodukt i Stedet, i Form af slagtede Varer, navnlig Flæsk. Andels-Svineslagterier rejste sig nu paa lignende Maade som Andels-Mejerier. Det var en stor Lykke, at Landbruget formaaede at samle sig om disse nye Produktionsformer for et nyt og en Tid lang stadig voksende Marked, thi netop fra Halvfjerdsernes Slutning var der indtraadt en almindelig europæisk Landbrugskrise, som en Tid lang truede med at blive ganske ødelæggende. Denne Krise havde sin Oprindelse i Amerika. I stor Korthed og Knaphed gør Dr. A. Fraenkel i sit (i 1896 udkomne) Arbejde »Land- brugskrisen« Rede for dens Aarsager: Omkring Aaret 1850 begyndte Jærnbanebygningen over de nordamerikanske Prærier, og den begun- stigedes af Fristaternes Regering paa en hidtil uhørt Maade. Efter- haanden som Jærnbaneselskaberne dannede sig, modtog de af Staten Gaver, bestaaende af 80 til 100 engelske Mil brede Jordstrimler langs de projekterede Baner. Disse Strimler gennembrødes skakbrætagtigt af Statsjord, der skulde faa forhøjet Værdi ved Jærnbane-Anlægene. Ialt bortgaves paa denne Maade 757,000 Kvadrat-Kilometer Land, eller et Areal omtrent halvanden Gang saa stort som Frankrig. Man vilde herved sikre Præriens hurtige Kolonisation, og Udvandrer-