Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 77 Strømmen stimuleredes i 1862 paa ny ved den saakaldte Homestead- Lov, der tilsikrede enhver Kolonist 160 Acres Land blot mod den Forpligtelse at bringe det under Kultur. Denne Lov udvidedes senere yderligere og har kaldt Hundredtusinder af Familier til Amerika, hvor de har grundet Hjem ved Optagelsen af Millioner Acres Statsland. Der optoges i Fristaterne fra 1850 til 1880: 242 Millioner Acres nyt Land, eller et Areal dobbelt saa stort som det i hele det tyske Rige i Landbrug og Skovbrug anvendte, og den større Halvdel af dette nye Land koloniseredes fra 1870 til 1880, i hvilket Tidsrum et Fladerum saa stort som hele Tysklands Landbrugsareal — 13,3 Mill. Hekt. — bragtes under Kultur. At denne Kolonisation maatte hidføre en Over- produktion af Korn siger sig selv. I 1850 var Hvede-Produktionen 120 kg pr. Hoved af Unionens Indbyggertal, hvilket dækkede Frista- ternes eget Konsum. I 1870 var den stegen til 177 og i 1880 til 250 kg pr. Hoved, hvoraf 40% eksporteredes. Tilstanden var omkring Halvfjerdsernes Midte omsider bleven en saadan, at det i vide Krese ikke kunde betale sig at høste Kornet, fordi det ikke kunde forsendes. Men efter at den amerikanske Jærnbanebygning paa ny havde taget Fart i Halvfjerdsernes sidste Halvdel, frigjorde det amerikanske Land- brug sig for sin Overproduktion ved Eksport som bevidst Maal. Det gjaldt for de amerikanske Jernbaneselskaber og de store Aktie- selskaber at realisere Udbytte af de Landstrækninger, de raadede over, og de var derfor interesserede i at sikre Kolonisterne Afsætning af deres Produktion. Linierne forsynedes derfor med alle moderne Indret- ninger til Fremme af Landbrugsprodukternes Transport og Omsæt- ning. Der opførtes de bekendte Elevatorer ved Stationerne, Kreatur- stalde, Siloer etc., og en uhyre Flod af Landbrugsprodukter flød fra Vesten mod de østlige Havne, hvor den optoges af store Dampere, hvis Indretning efterhaanden rationaliseredes. De byggedes større, indrettedes med Kølerum og Stalde, og al teknisk Kunst opbødes for at gøre Fragten billigere og bringe Varerne i den bedst mulige Stand til Bestemmelsesstedet. I denne efter en kolossal Maalestok drevne Kolonisation i Forbindelse med Samfærdselsmidlernes Ud- vikling og Rationalisering finder vi Udgangspunktet for den Land-