I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 85
Frihavnens Stilling som Toldudland medfører, at Toldvæse-
nets Kontrol, med Trafikken til og fra Frihavnen føres ved Fri-
havnsgrænserne.
Ved Skibsfarten paa Frihavnen føres der kun den Kontrol
fra Toldvæsenets Side, at det ved Udsejlingen af Frihavnen paa-
ses, om vedkommende Skib er bestemt til Ind- eller Udland.
Er Skibet bestemt til et indenlandsk Sted, sættes det under Told-
forsegling, eller det ledsages af en Toldofficiant til Bestemmelses-
stedet, hvis Forsegling ikke lader sig gøre paa betryggende Maade.
De nærmeste Mønstre for Københavns Frihavn var Hamborgs
og Bremens, der indrettedes, da disse Stæder fra 1888 tiltraadte det
tyske Toldforbund.
Efter den lange Række daarlige Aar følte man sig i Rederi-Krese
henimod Midten af Halvfemserne stadig mere og mere sikker paa at
gaa bedre Tider i Møde; der var mere Kapital og Energi, en mere til-
lidsfuld Aand raadede blandt Skibsfartens Mænd, og blandt flere af
disse vaagnede Tanker om gennem dansk Skibsfart at søge Forbin-
delse med det stadig mere magt- og velstandsvulmende Amerika.
Hidtil havde dansk Dampskibsfart jo væsentlig indskrænket sig til
Ruter langs den europæiske Halvøs mange takkede Kyster.
Frihavnen var færdig, men laa saa at sige og ventede paa Skibe, —
alt imens Trafikken paa den gamle Havn syntes at gaa sin vante Gang.
Allerede forud for Frihavnens Aabning havde man gjort et Forsøg
paa at faa Hovedstadens Smør-Eksport ledet denne Vej; men det For-
enede Dampskibsselskab havde da som Modtræk indrettet Smør-
kældere for Smørgrosserere paa St. Annæ Plads. Tietgen, som endnu
beherskede det største Dampskibsselskab, stod nu engang køligt til
Frihavnen, der var bleven til, uden at man havde lagt Sagen i hans
Hænder. Han var imod al Flytning af Trafik, som naturlig hørte
hjemme i den gamle Havn, thi til en ny Havn maatte der skabes ny
Handel. JuL Schovelirt giver (i sit Skrift: Det Forenede Dampskibs-
selskab. Fyrretyve Aars Udvikling. 1906) følgende Karakteristik af
hans Holdning: Det store Foretagende var nu engang ikke hans
Barn, ja han havde ikke engang holdt det over Daaben, var hverken
dets Fader eller Fadder, — det hørte overhovedet ikke til hans Dynasti.