Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84 JOHANNES HOECK I
Frihavnens Stilling til Toldlovgivningen blev ved Lov af 31.
Marts 1891 ordnet saaledes: Med Hensyn til Told- og Produk-
tionsudgifter betragtes Frihavnens Omraade som Udland. De paa
Frihavnsomraadet fremstillede Produkter skal ved Indførsel til
dansk Toldomraade være underkastede de ifølge den almindelige
Toldtarif til enhver Tid gældende Bestemmelser.
De fleste industrielle Virksomheder kan med Indenrigsmini-
steriets Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde indrettes i Frihavnen.
Inden for Frihavnsomraadet har de tilladte Industri- og Handels-
virksomheder i det hele uindskrænket Frihed til uden Told-
væsenets Mellemkomst at omflytte, ompakke, sortere, rense, blande,
omdanne, eller paa anden Maade behandle de oplagte Varer. Med
Hensyn til Varernes Behandling giver Frihavnen langt større
Frihed end Frilageret, Transitoplageret eller Kreditoplaget. Paa
Frilageret, hvis nye Bygning ved Toldboden var bleven fuldført
i 1893, har Ejeren ganske vist samme fri Raadighed over Varerne
som i Frihavnen, men de lokale Forhold er mindre og afgiver
ikke Plads til større industriel Virksomhed. Paa Transitoplaget
henligger Varerne under saadanne Vilkaar lige over for Told-
væsenet, at deres Identitet er sikret, og Tilladelse til Deling
og Ompakning gives derfor kun i et begrænset Omfang. Paa
Kreditoplaget faar Ejeren vel Varerne hjem paa eget Pakhus og
til fri Raadighed, men naar de ikke genudføres til Udlandet, hvi-
ler Tolden paa dem med det Beløb, som ved Hjemtagelsen de-
biteres i Toldvæsenets Regnskab. Kreditoplagsretten er des-
uden indskrænket til visse handlende og visse Slags Varer. Intet
af de nævnte Slags Oplag gøres overflødigt ved det andets Til-
stedeværelse, men de supplerer hverandre indbyrdes, og alle tje-
ner de til under det bestaaende Toldsystem at lette og fremhjælpe
Omsætningen af toldpligtige Varer, navnlig med Udlandet. Dette
Formaal fremmes yderligere derved, at Varerne toldfrit kan føres
mellem Frihavn, Frilager, Transit- eller Kreditoplag, samt ved
at der ved Udførsel til Frihavnen fra Toldomraadet af Varer ind-
rømmes Toldgodtgørelse i samme Omfang som ved Udførsel
til Udland.