Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 83 da Amerika i Efteraaret ikke kunde konkurrere med Priserne. Eks- porten fra Sortehavshavnene var derfor vedblivende livlig næsten hele Aaret. Men de store engelske Baade paa 4—5000 Tons var i Stand til at tage Last til forbløffende ringe Fragter, helt ned til 7 sh pr. Ton. Det var da ogsaa disse Erfaringer, som førte til Bestillingen af tre nye Dampere af »L. P. Holmblad«-Typen, men med en Laste-Evne paa ca. 3,400 Tons d. w. Aarets Hovedbegivenhed for Farten paa Danmark var Ophævelsen af Skibsafgifterne og for Københavns Vedkommende tillige af Havne- afgiften. Ved Afskaffelsen af disse to Afgifter opnaaede endelig Danmark at kunne byde Skibene lige saa billige Vilkaar som nogen anden Stat. I Stedet for den tidligere paa Skibene hvilende Havneafgift ind- førtes der imidlertid en Vareafgift af Godsmodtagerne. Det For- enede Dampskibsselskab paatog sig straks at refundere denne for sine Varemodtageres Vedkommende. Samtidig med Forandringen i disse Afgiftsforhold aabnedes Københavns Frihavn for Trafikken den 9. November. Vi er vist nu tilbøjelige til at finde denne Dato saa forholdsvis nær ved sidste Aarhundredskifte, liggende lige op til eller i vor egen Tid. Og samtidig ligger den kun 75 Aar efter det første Dampskibs An- komst til København, og kun 50 Aar efter at den første Koncession til en lille Stump Jærnbane i Danmark blev given. Saa begivenheds- rigt og stort har det sidste Aarhundrede trods alt været, ogsaa for vort lille Land. Og Frihavnen holder allerede i Aar 25-Aars Jubilæum. Tanken om en Frihavn ved København var allerede fremme i Fir- serne. Den 15. November 1887 tilskrev Indenrigsministeriet Gros- serer-Societetets Komitee med Anmodning om en Udtalelse angaa- ende Anlæget af en Frihavn, under Forudsætning af, 1) at Frihavnen indrettes efter Principerne i § 4 i Lov af 4. Decem- ber 1863 (Frilager), 2) at en Del af det Københavns Havn tilhørende Land- og Vandareal ved Kalkbrænderiet hersteds benyttes til bemeldte Anlæg, samt 3) at den hidtil værende Havneafgift bortfalder for hele Havnens Vedkommende samtidig med, at Frihavnen aabnes for alminde- lig Afbenyttelse. 6*