Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

QO JOHANNES HOECK i rtw G7T,-0r_O.-O. r>, r>- Skibsfartens Omraade. Nu er det de hvide Lande, — fortrinsvis netop det Amerika, som fremtvang Japans Oplukning, — der vil lukke af for de gule, fordi de ved deres lavere Levefod trykker Arbejdslønnen. Eksemplet fra Nutiden er i Japans Historie ingenlunde det første Systemskifte. Thi Japans Forhold til Havet kan brat svinge fra den ene Yderlighed til den anden, ja blive af en næsten eventyrlig, fan- tastisk Art. Alt paa et tidligere Tidspunkt har Japan haft en anden Ekspansions-Periode over Havene — en Forløber for den, som nu synes i Færd med at udvikle sig paa klode-omspændende Vis, og dette Eksempel er saa lærerigt og har saa stor folke-psykologisk Interesse, at det bør nævnes her, selv om det synes at ligge uden for vort egent- lige Emne. Den japanske Professor Inazo Nitobe fortæller i »Times« af 14» Oktober 1916 meget interessant om Japanernes Vikingetog i gamle Dage og siger bl. a.: »Japanerne har i sin Tid besøgt sydligere liggende Øer og er vendte hjem belæssede med Trofæer. Der er Beretninger, som ligefrem gaar ud paa, at de har besøgt Siam, Annam, Tonking, Filippinerne og endnu fjernere Øer. Men ved et Edikt, udstedt i Ja- pan i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede e. Kr. blev al Forbindelse med Yderverdenen forbudt. Man maatte end ikke mindes dem, der var udvandrede, og ikke nogen Japaner, der (om det saa kun var ved en Hændelse) var kommen til at betræde fremmed Jord, maatte faa Lov til at vende tilbage. Under disse Forhold mistedes efterhaanden Kundskaben om oversøiske Lande.« Ogsaa i europæiske Landes Historie har vi Eksempler paa et fuld- stændigt Skifte i det nationale Liv, endog af ret ny Dato. I England havde Folk i Aarhundreder levet lige op til Havet saa at sige uden at opdage det, før paa Elisabeths Tid. Beboerne paa de britiske Øer var indtil da endog i den Grad Hjemmefolk, at de næppe kendte til Fiskeri langs deres egne Kyster. Vi har Regerings-Anord- ninger, som søgte at hæve denne Træghed, ja som ligefrem sigtede til at drive Ungdommen ud paa Havet og der finde nye Nærings- veje. En Del af Datidens Økonomer var nemlig bievne bange for, at det aarlige Kød-Konsum skulde være stærkere end Produktionen. Man indførte derfor kødløse Dage ved paa disse at forbyde offentlig