Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 91 Falbyden af Kød — paa meget lignende Maade som man i Nutiden kender denne Foranstaltning fra de nylig krigsførende Lande. Hen- sigten hermed var tillige ad indirekte Vej at opmuntre Havfiskeriet. Havets Dyr gik jo stimevis langs Kysten, udelukkende til Glæde for Søfuglene. I hvor høj Grad disse Paabud virkede skal være usagt. Thi det blev jo væsentlig store politiske Begivenheder, som direkte gav Englands Historie en anden og ny Retning. Spaniens Tørst efter Verdensherredømmet havde ført til dets Bygning af den store Armada, som for største Delen knustes i Storme mod Skotlands Klipper. Vejen over Oceanerne var nu fri for Englænderne, om de nyttede Tiden. Og de brugte Lejligheden til at lægge Grunden til en Koloniseringspolitik, hidtil uden Mage, — ikke mindst fordi den skabte Grundlaget for Nutidens Nordamerika. Overbefolkning førte sikkert i sin Tid Nordens Cimbrer og Teu- toner Syd paa, saa selve Romer-Riget en Stund skælvede for dem — indtil de faldt for den højere sydlandske Kulturs samlede Kraft-Ud- foldelse. Overbefolkning og momentane slette økonomiske Forhold i Hjemlandet har sikkert i sin Tid ført til det asiatiske Hiung-Nu Folks stormfulde Udvandring, saa det som Folkevandringens Hunner naaede til vor Verdensdel, hvor saa største Delen fandt Døden paa de kata- launiske Marker, medens en lille Rest bevarede Livet, saa dennes Blod endnu præger visse ungarske Fysiognomier. Overbefolkning førte ogsaa senere paa ny til eksplosive Udvandringer fra Norden og da over Havene — i Form af Vikingetogene, navnlig i Tiden mellem det ottende og tiende Aarhundrede efter vor Tidsregning. Men det er som sagt den regelmæssige, mellem Samfundene lovordnede Persontrafik over Verdenshavene, der er Kendetegnet for Nutidens civiliserede Folkevandringer, saaledes som den sker ved vore Dages Udvandringer, og saaledes som disse besørges ved regu- lære Rute-Skibe. Thi efterhaanden som økonomiske Forhold i det gamle, relativt meget tæt befolkede Europa gjorde sig gældende, som et Tryk, der ikke hurtigt nok kunde lettes ved mere givtige Produktions- Metoder, førte dette til Udvandring, navnlig til Amerika. Det ene Land gav Eksemplet til det andet, og inden ret lang Tid beskæftigedes hele Damper-Flaader med Besørgelse af Emigranter.