Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92 JOHANNES HOECK I
Det er givet, at Samfærdsels-Midlernes Forbedring maatte be-
gunstige Udvandringen. Hertil kom den Retsbeskyttelse, som nu
til Dags omfatter alle et Lands Beboere, indfødte saavel som frem-
mede, og sidst men ikke mindst den Frihed, hvormed det nu om Stun-
der er tilladt enhver Person at vælge det Opholdssted, han lyster. Ud-
vandring maa derfor, saa stor den end periodevis kan være, i vore Dage
betegnes som Enkeltvandring i Modsætning til tidligere Tiders Masse-
vandringer). Slette økonomiske Forhold i Hjemlandet var endnu for
en Menneskealder siden aldeles overvejende Hovedgrunden til et In-
divids eller en Families Bortvandring. Særlig grelt er Eksemplet fra
Irland. Fra 1840 til Nutiden er Irlands Befolkning gaaet ned fra ca.
8 Millioner til 5. Navnlig i Kriseaarene 1816—17 og 1846—47 samt
i Stilstands- og Tilbagegangs-Perioderne i Trediverne og Halvtred-
serne af forrige Aarhundrede fandt der stor Udvandring Sted fra Eng-
land og Tyskland, ligesom Fristaternes (før omtalte) Agrar- og Kolo-
niserings-Politik i Halvfjerdserne og samme Landes økonomiske Op-
sving i Firserne tiltrak mange fremmede (medens paa den anden Side
Kriser i 1837 °g i 1857 samt Borgerkrigen i Tressernes Begyndelse
hæmmede Indvandringen). Selvfølgelig har Folkekarakteren stor Ind-
flydelse paa Vandrelysten, den er forholdsvis stor hos de germanske
Nationer. Endelig virker de forskellige Guldfund i fremmede Verdens-
dele jo momentant meget stærkt.
Fra National-Økonomers Side er der allerede langt tilbage i Tiden
opstillet vidtløftige Beregninger over de store Tab, et Land lider ved
Udvandring af dets nuværende eller vordende Borgere. Det er for
saa vidt rigtigt, som de betydelige Udgifter, der er medgaaet til Ud-
vandrernes Opdragelse, gaar tabt for Landet. Desuden medtager
Emigranterne i hvert Fald nogen Kapital. Men omvendt kan ogsaa
udvandrede komme tilbage med Kapital, som er erhvervet i Udlandet,
eller sende Penge hjem til herboende Slægt, der tilmed ogsaa stun-
dom ved Arv kommer i Besiddelse af Kapitaler, som er erhvervede
i andre Lande. Indvandringslandet kommer imidlertid ved sparede
Opdragelses-Omkostninger i Besiddelse af billig Arbejdskraft.
Det gennemsnitlige Antal Udvandrere fra Danmark var i Aarene
1871—80: 3,858. Det var ved det nævnte Tiaars Udgang, at et dansk