Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Olieplanter. 97 skrækkelig vejret og eftermoden, hvortil der i godt Tsrvejr medgaar en Uges Tid eller lidt mere. Da den i moden og tør Tilstand er overordentlig spildsom, tærskes den ofte paa Sejl i Marken og behandles under hele Host- arbejdet med den stsrste Varsomhed. Efter Tærskningen bringes den i urenset Tilstand paa Loftet, hvor den bliver Aggende i Avnerne, indtil den flal sælges; blandet med Avner er Frset nemlig let at opbevare, medens det rensede Fro meget let skimler og mugner, hvis det ikke plejes særlig om- hyggeligt. Da det ogsaa svinder betydeligt ved at ligge, bsr det i det hele realiseres snarest muligt. Skulperne kunne opfodres, hvorimod Halmen næsten kun er anvendelig til Brændsel. Udbytte. En vellykket Rapsmark kan give 15 Tdr. pr. Td. Land og derover. Som Middelafgroder tør dog ikke regnes mere end hojst 10 Tdr., idet den navnlig paa Grund af Insektangreb ikke sjældent svækkes meget eller endog helt mislykkes; den maa overhovedet betragtes som en meget usikker Afgrode. Truer den med at mislykkes, bsr den snarest muligt plsjes om, og Marken besaas med en anden Afgrsde. Medens Rapsdyrkningen, som foran nætint, er taget stærkt af, er samtidig Brugen as Rapskager —.Presseresterne fra Rapsoliens Udvinding — taget overordentlig stærkt til. Begæret herefter har langtfra kunnet tilfredsstilles, og Folgen er bleven en vidt- dreven Forfalskning as Rapskagerne. Dette i Forbindelse med de forholdsvis hoje Priser paa dette Foderstof har foranlediget mange til at tænke paa og adflillige til at prove paa at dyrke Raps til Foderbrug for at erstatte Rapskagerne med Rapsfro. Adflillige Er- faringer tyde paa, at dette kan praktiseres med Fordel. Muligvis kan Rapsdyrkningen herved paa ny komme til Ære og Værdighed. Det er i hvert Fald fortsatte Forsog værd. Af andre Olieplanter flal nævnes Rybs, der staar i et lignende Forhold til Turnips som Raps til Rutabaga. Den har i alle Henseender megen Lighed med Raps, dyrkes ligeledes baade som Vinter- og Vaarscrd, er mere nojsom, men giver til Gengæld mindre Afgroder af ringere Værdi end Raps. Til de Korsblomstrede horer endvidere Dodder, der saas om Foraaret, er nøjsom overfor Jordbunden, sjældent angribes af Insekter eller Sygdomme, har en kort Voksetid, men giver en tarvelig Afgrode. Opiums- Valmuen dyrkes i Mellemeuropa for Tiden i storre Udstrækning end nogen anden Olie- Plante, idet der anvendes betydelige Mængder af dens Fro, dels til Oliepresning, dels i Bagerierne. Den er en ret sikker Afgrode, der paa gode Middeljorder i god Godnings- kraft ogsaa trives meget godt hos os og kan give ganske gode Afgroder. B. TrlMeplanter eller Spindplanter. Ved Kaptajn, Proprietær H. Schroll. Det karakterististe ved de Planter, som hore herunder, er, at visse Dele af dem, i Regelen Basten, ere saa sejge og bsjelige, at de, rigtigt behandlede, kunne spindes til niere eller mindre fine Traade og saaledes benyttes enten lil Klæder, Sække, Reb eller lignende. I tropiske eller sUbtropiste Himmel- egne dyrkes mange Arter af Spindplanter, hvoraf her blot skal nævnes: Landmandsbogen. V. 7