Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rodfrugter.
123
Fig. 59. Cikorie (Cichorium Intybus).
b Skivefrugt. — c Randfrugt. — a Begge i nat. Stprr.
d oa e Fruat efter Spiring i nat. St. og forst.
Fig. 60. Cikorie (Cichorium
intybus) Blad og Blomst.
Opsamling af Vcerdistoffer, og har — med nogle Svingninger mellem Lan-
dene — oprindelig vceret mellem 47 og 53° N. Br. Efterhaanden er den
med den hsjere Kultur og Stammernes Forædling udvidet en Del ud over
disse Grænser. Grænserne for Bedernes lsnnende Dyrkning til FoderbrUg
er noget videre, men dog undergivne de samme Vilkaar. I Danmark findes
Grænserne for Runkelroernes Dyrk-
ning ret flarpt angivne af Praksis.
I vide Egne af det vestlige og nord-
lige Jylland er TemperatUren i Vaar
og Sommer normalt for lav til en
lsnnende Dyrkning af de Varieteter
og Stammer af Bederne, som hidtil
almindelig anvendes til Markaf-
grsder. Særlig gælder dette Dyrk-
ningen af Sukkerroer til Fabrikation
af Sukker, hvilken uden for Øerne
normalt kun ville finde passende
Klimaforhold i den sydlige Del af
Østjylland. Dermed er dog ikke givet, at det ikke muligvis skulde kunne lykkes
at opdrætte og akklimatisere RodfrUgter af denne
Art, som kunne dyrkes fordelagtig under lavere
Temperaturforhold.
I 1888, fra hvilket Aar den sidste Opgørelse af
det dyrkede Areals Benyttelse hidrorer, var de danfle
Ners samlede Rodfrugtareal 53,254 Tdr. Land. Heraf
var 41,637 Tdr. Land eller over 78 pCt. Runkelroer
og Sukkerroer. Af Jyllands Rodfrugtareal, 42,657 Tdr.
Laud, var derimod kun 4349 Tdr. Land eller godt 10
PCt. Runkelroer og Sukkerroer, og Aarhus Amt havde
over Halvdelen deraf. Erfaringen angiver med Sikkerhed,
at Egne, som normalt have 1 å 2° C. lavere Tem-
peratur i Vaar og i Sommer end Landets mildeste Egne,
Paa de sydlige Der, ikke med den nuværende Udvikling
af Bederne kunne benytte disse Rodfrugter med Fordel,
og dette stadfcestes navnlig paa slaaende Maade i de
enkelte Aar med abnorm lav Sommervarme, som s. Eks.
1888. De sydlige Oer havde i dette Aars Vaar og
Sommer omtrent samme Temperaturforhold, som angives
normalt for det vestlige og nordlige Jylland, og Udbyttet
af Sukkerroer og Runkelroer var da ogsaa paa Nerne
saa ringe, at Dyrkningen ikke kunde anses for lønnende.
Hvor Bederne hore op, er det da Rodfrugterne af de Korsblomstredes
og Skærmplanternes Familier, der tage Pladsen, og særlig de fsrste synes
at trives bedst i Egne med Vejrforhold som det vestlige og nordlige Jyllands