Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Rodfrugter. 123 Fig. 59. Cikorie (Cichorium Intybus). b Skivefrugt. — c Randfrugt. — a Begge i nat. Stprr. d oa e Fruat efter Spiring i nat. St. og forst. Fig. 60. Cikorie (Cichorium intybus) Blad og Blomst. Opsamling af Vcerdistoffer, og har — med nogle Svingninger mellem Lan- dene — oprindelig vceret mellem 47 og 53° N. Br. Efterhaanden er den med den hsjere Kultur og Stammernes Forædling udvidet en Del ud over disse Grænser. Grænserne for Bedernes lsnnende Dyrkning til FoderbrUg er noget videre, men dog undergivne de samme Vilkaar. I Danmark findes Grænserne for Runkelroernes Dyrk- ning ret flarpt angivne af Praksis. I vide Egne af det vestlige og nord- lige Jylland er TemperatUren i Vaar og Sommer normalt for lav til en lsnnende Dyrkning af de Varieteter og Stammer af Bederne, som hidtil almindelig anvendes til Markaf- grsder. Særlig gælder dette Dyrk- ningen af Sukkerroer til Fabrikation af Sukker, hvilken uden for Øerne normalt kun ville finde passende Klimaforhold i den sydlige Del af Østjylland. Dermed er dog ikke givet, at det ikke muligvis skulde kunne lykkes at opdrætte og akklimatisere RodfrUgter af denne Art, som kunne dyrkes fordelagtig under lavere Temperaturforhold. I 1888, fra hvilket Aar den sidste Opgørelse af det dyrkede Areals Benyttelse hidrorer, var de danfle Ners samlede Rodfrugtareal 53,254 Tdr. Land. Heraf var 41,637 Tdr. Land eller over 78 pCt. Runkelroer og Sukkerroer. Af Jyllands Rodfrugtareal, 42,657 Tdr. Laud, var derimod kun 4349 Tdr. Land eller godt 10 PCt. Runkelroer og Sukkerroer, og Aarhus Amt havde over Halvdelen deraf. Erfaringen angiver med Sikkerhed, at Egne, som normalt have 1 å 2° C. lavere Tem- peratur i Vaar og i Sommer end Landets mildeste Egne, Paa de sydlige Der, ikke med den nuværende Udvikling af Bederne kunne benytte disse Rodfrugter med Fordel, og dette stadfcestes navnlig paa slaaende Maade i de enkelte Aar med abnorm lav Sommervarme, som s. Eks. 1888. De sydlige Oer havde i dette Aars Vaar og Sommer omtrent samme Temperaturforhold, som angives normalt for det vestlige og nordlige Jylland, og Udbyttet af Sukkerroer og Runkelroer var da ogsaa paa Nerne saa ringe, at Dyrkningen ikke kunde anses for lønnende. Hvor Bederne hore op, er det da Rodfrugterne af de Korsblomstredes og Skærmplanternes Familier, der tage Pladsen, og særlig de fsrste synes at trives bedst i Egne med Vejrforhold som det vestlige og nordlige Jyllands