Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Rodfrugter, Knoldevækster og Kaalarter.
og der navnlig at være mindre udsatte for Insektangreb, der kunne bære ode-
læggende for dem. Turnips og Rutabaga spille der Hovedrollen, medens
Guleroden, der ikke stiller væsentlig ftørre Fordringer til Klimaet, paa Grund
af sin kostbarere Dyrkning holder sig indenfor meget snævrere Grænser. I
Nord- og Vestjylland har ligeledes navnlig Turnips stor og stigende Ud-
bredelse og over for den forholdsvis ringe Værdi af Kornavlen særlig stor
skonomisk Betydning.
Jylland har et over lO^Gange saa stort Areal med Turnips og Rutabaga som
Derne (ca. 33,000 Tdr. Land mod ca. 3000 Tdr. Land), og 77 pCt. af Jyllands Rod-
srugtareal er dyrket med disse Rodfrugter. I Storbritannien ere de absolut dominerende
uden for de snævert begrænsede sydlige og sydostlige Grevskaber i England, og navnlig
Dyrkniltgen af Turnips strækker sig til de nordligste Egne af Sverige og Norge.
Kravene til Jordbunden bestaa for Rodfrugtdyrkningen hovedsagelig
i, at Jorden skal have Betingelserne for at kunne modtage hsj Kultur. Det
er især Jordens mekaniste Beskaffenhed, der er afgsrende for, om Jorden
benyttes med Fordel til denne eller hin Rodfrugt. Ernceringsforholdene lade
sig forholdsvis let Udligne ved Gsdning og især Kunstgsdning.
Sukkerroer, Runkelroer og Rutabaga trives bedst paa forholdsvis bindende Jord,
men kunne dog ogsaa dyrkes paa lette Jorder i hoj Kultur. Alt efter Muldlagets Dybde
vil man lade Valget mere eller mindre paavirke af de forskellige Rodfrugters Fordringer
i denne Henseende, eftersom de ere mere eller mindre overfladelig voksende eller dybt-
gaaende. dybt muldede, milde Jorder vil man saaledes under visse Forhold vælge
Foder-Sukkerroer, paa tyndmuldede Jorder Modsætningerne dertil som Eckendorfer eller
Oberndorfer Runkelroer. Turnips egne sig særlig for lettere Jorder. Af Gulerødder
findes Varieteter for svære og andre for lette Jorder. Cikorie ynder forholdsvis let
Jord. Pastinakken trives bedst paa dybmuldet, los Jord, saaledes paa Mosejord.
Formaalet for Anvendelsen. Rodfrugter til Fabrikationsbrug, som
Snkkerroer til Snkker- og Spritfabrikation samt Cikorie, ere selvfslgelig i deres
Dyrkning begrænsede af Afsætningen til en Fabrik uden for store Transport-
omkostninger. Runkelroer og Fodersukkerroer vise sig i Praksis at foretrækkes
til de fleste Formaal for Kreaturholdets Forelse, overalt hvor Forholdene
ere gunstige for deres Dyrkning. Hvor Mælkeridriften er Formaalet, vil
man endog gaa ret yderlig med Hensyn til Grænsen for Runkelroernes Dyrk-
ning, inden man aflsser dem med Rutabaga eller Turnips. Til Svin, Ung-
füceg, Fedekvceg og Faar ville Rutabaga og Turnips, om der end af de
fibfte kræves ftørre Mængder for at opnaa det samme Resllltat, vel uden
væsentlig Forskel kunne benyttes. Saavel til Malkekvæg som til Svin og
Heste yndes stundom Gulersdder, hvis Dyrkning dog er for begrænset til at
spille nogen særlig Rolle i Husdyrenes Ernæring.
Hvor Jordbund og Kulturforhold passe dertil, og hvor man giver Husdyrene for-
holdsvis store Rationer af Rodfrugter i det daglige Foder, kan det have ikke ringe Be-
tydning at vælge Varieteter og Stammer af forholdsvis hoj Næringsværdi og forholdsvis
ringe Indhold af alkaliske Salte, saaledes som det navnlig er karakteristisk'for de dybt-
gaaende Rodfrugter og især Sukkerroerne i de forskellige Varieteter til Foderbrug.