Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Rodfrugter. 125 Om Pastinakkens Anvendelighed til de forskellige Slags Husdyrbrilg ere Erfaringerne i Danmark endnu uden Betydning. Sukkerroedyrkningen i Danmark har i Halvfemserne naaet et saa stort Omfang, som de hidtil i Drift værende Sukkerfabrikker kunne udnytte, og der maa ny Anlceg til for at udvide den yderligere. Ogsaa Cikoriedyrkningen angives at have saa stor en Udstrækning, som Industrien tillader her i Landet. Spritfabrikation af Roer findes ikke iværksat her i Landet endnu, og det turde vel være Tvivl underkastet, om Roerne i denne Henseende kunne kon- kurrere med Kartofler. Derimod er der endnu stort Rum for Udvidelsen af Rodfrugtdyrkningen til Husdyrenes Ernæring. Reduceres Arealet for Sukkerroernes Vedkommende til 1/5I og foretages den sæd- vanlige Reduktion af 10 Faar eller 4 Svin = 1 Stk. stort Kvceg, saa var der i Dan- mark i 1888 kun 1 Td. Land Rodfrugter for 20,4 Stkr. Kvæg, medens man i Stor- britannien havde 1 Td. Land for 5,9 Stkr. Kvæg. Forholdet er vel noget gunstigere ved Rodfrugtdyrkningens Udvidelse siden 1888, men endnu mangler dog overordentlig meget i, at Rodfrugtdyrkningen i Danmark kan afgive et blot tilnærmelsesvis passende Grund- lag for Vinterfodringen as Besætningerne. Arbejds- og Driftsforhold sve ikke ringe Indflydelse paa Valget blandt Rodfrugterne. Dette er indlysende, naar vi af Praksis se opgivet, at Haandarbejdet ved Sommerpleje og Optagning koster pr. Td. Ld. for Cikorie ca. 75 Kr., for Sukkerroer 50—60 Kr., for Rimkelroer 14—30 Kr., for RUtabaga og Turnips 11—20 Kr., alt i Forhold til Arbejdslon, Jord- bestaffenhed og Fremgangsmaade. Man vil da naturlig i Valget af Rodfrugt til Dyrkning tage med i Betragtning, om Haandarbejdskrasten er rigelig eller knap, forholdsvis dyr eller billig. Ved Valget mellem Rodfrugter til Fabrikationsbrug eller til Foderbrug vil man tage Hensyn til, at Cikorie slet intet afgiver til Besætningens Er- næring, og at Sukkerroer til SUkkerfabrikation stulle dyrkes i 4—5 Gange saa stort Omfang som Foderroer for at afgive samme Værdi af Rodfrugt- foder til Besætningen. Paa den anden Side vil det i mange Tilfælde bestemme Valget, at Dyrkningen af Rodfrugter til FabrikationsbrUg kan gives en langt videre Udstrækning i Sædskiftet uben som Foderroerne at begrænses af Besætningens Evne til at Udnytte Afgroden. I de fleste Avlsbrug vil man vel kunne indfsre Foderroedyrkning i det Omfang, som Besætningens Vintererncering kræver, Uden direkte Forsgelse af Trækkraften, og særlig om de mindre AvlsbrUg gælder det, at Trækkraften i disse i Regelen er saa rigelig, at man Uden dennes direkte Forsgelse kan gaa endog ret vidt i Jordens Benyttelse til Rodfrugter. Naar Rodfrugtafgrsden imidlertid gives et saadant Omfang, at den ved sin Indflydelse i Scedstiftet medfsrer en væsentlig stærkere Benyttelse af Jorden, ved Brakkens og ved det fleraarige Græslejes Afflaffelse, saaledes naar s. Eks. Sukkerroedyrkningen