Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

126 Rodfrugter, Knoldevækster og Kaalarter. anvendes til Driftens Ordning som Vekselbrug, blive Kravene til Trækkraften Foraar og Efteraar betydelig forsgede, og alt i Forhold til Jordbunds- og Transportforhold vil det da vcere nodvendigt at udvide den ud over det, som kræves af en Kobbeldrift med Runkelroer og fleraarigt Grcesleje. I Mellemtyskland regnes 3 svære Arbejdsheste eller 4 svære Trcekstude pr. 50 Tdr. Land som passende Trækkraft i Avlsbrug med Sukkerroer paa 1/3 af Agerjorden, og noget lignende vil vcere almindeligt her hjemme i Forhold til Roearealets Udstrækning. Trcek- stude maa anses som økonomisk og hensigtsmæssig Supplement til Hestekraften i saadanne Avlsbrug, hvor Arbejdet koncentreres stærkt til Foraar og Efteraar, medens Sommer og Vinter ere forholdsvis fri. Dampdyrkningsredflaber ere i store Avlsbrug med stenfri Jorder særlig paa deres Plads, hvor der drives udstrakt Dyrkning af Rodfrugter til Fabrika- tionsbrug. Af særlige Driftsforhold, der sve Indflydelse paa Rodfrugt- dyrkningen, kan nævnes, at Rørlægningen paa Jorder, der behsve kunstig Afvanding, spiller ftørre Rolle for Rodfrugternes end for de fleste andre Afgrsders Dyrkning og særlig for de Rodfrugter, der krceve tidlig Saaning, som Bederne, Cikorie og Gulersdder. Der kan under særlige Forhold vcere Fjender af Rodfrugterne, der saa godt som forbyde Dyrkningen af visse Arter, saaledes Nematoder, Snyltedyr, der f. Eks. knnne hidrore fra en forceret Roe-, Kaal- eller Havreavl, og som kunne vcere ganste odelceggende for Bederne og yderst vanskelige at udrydde. Eller Jorden, kan vcere saa befængt med Ukrudt og navnlig Ukrudts- frs, at man ikke kan finde det rentabelt at dyrke RodfrUgter, som krceve tidlig Saaning, men vælger saadanne, der tillade en delvis Brakbehandling om Foraaret, som Turnips. Har man truffet sit Valg mellem Arterne og Varieteterne, gælder det dernæst at vælge blandt de til Disposition værende Stammer. Man vil da have at skaffe sig Vished for, hvilke Stammer der ere i Stand til i Forhold til KUlturforholdene at give en Afgrsde af ensartede, typifle Plante- individer, med tilfredsstillende Form og Masseudbytte og med et saa hsjt Udbytte af Vcerdistoffer som muligt. Som ovenfor paavist, kan det rette Valg i denne Henseende mellem Stammerne medfsre en Forstel i Værdien af den avlede Afgrsde, som maa regnes indtil 100 Kr. eller mere pr. Td. Land og altsaa vcere afgsrende for Afgrsdens Rentabilitet. Plads i Sædskiftet. Rodfrugterne bsr anbringes saaledes i Scedstiftet: 1. At de ikke fortrænge andre værdifulde Afgrsder, men gøre det muligt kun at Udskyde andre, lidet lsnnende Afgrsder eller at benytte saadanne Dele, hvor hidtil ingen anden Afgrsde har kunnet avles; 2. At de finde heldige Vilkaar for at trives; 3. At de, navnlig ved at bryde Rcekkefslgen af saadanne Afgrsder, der ikke give god Lejlighed til ødelæggelse af Ukrudtet, opnaa saa stor kultur- bringende Indflydelse som natligt i Scedstiftet.