Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Rodfrugter. 127 4. At de blive Forfrngt for en Afgrsde, der særlig kan tage Nytte af dem i denne Henseende. Der bor gives dem Plads mellem 2 langstraaede Afgrøder. Fabrikations-Sukker- roer, der ikke taale direkte Staldgedning, maa anbringes umiddelbart efter en staldgodet Afgrode. Foderroerne kunne benyttes som Staldgodningsafgrode, og navnlig Turnips egner sig godt dertil. I samme Grad, som Rodfrugternes Areal gives ftørre Udstrækning, saa at det ved disses Hjælp bliver muligt at nærme sig den fuldkomne Vekseldrift, kan Renbrakken indskrænkes eller opgives. Fuldkomment opnaas dette f. Eks. ved at benytte 74 eller mere af Arealet til Sukkerroer, mindre fuldkomment i samme Grad, som Roe- arealet maa indskrænkes. For Eksempel: 2 Roemarker i Omdriften. 1 Roemark i Omdriften. 8-Marksdrift: 7-Marksdrist: 6-Marksdrift: 7-Marksdrift: 6-Marksdrift: 1. Sukkerroer- Sukkerroer Sukkerroer 1. Roer Roer- 2. Byg Byg Byg 2. Byg Byg 3. Klover Klover Klover 3. Havre Klover 4. / 7, Vintersæd * 72 Havre Havre Havre 4. 5. Klover l V2 Vaarsced Havre J Vs Brak 5. Sukkerroer l V» Sukkerroer Sukkerroer \ ~ Durrerroer Gronfoder 6. 1 7, Græs s 1/2 Gronfoder s Vs Gronfoder Vintersæd 6. f 6-r. Byg og J 7, Vaarscrd 1 V- Brak Byg 1 Gronfoder i r/2 Vintersæd 7. Vintersæd 7. J 72 Grønfoder l 7‘ Bcelgsced Vintersæd 8. J 7, Vintersæd 1 72 Vaarsoed Begrænses Rodfrugterne til V12 eller x/u af Arealet, indordnes ■ de bedst i Sæd- skiftets Midte, i en „Fodermark", hvor de sammen med Grønfoder, Bælgsæd, Kartofler 0. l. bryde de langstraaede Sædarters Rcekkefolge og benyttes som Staldgodningsafgrode. Det beror da paa Jordens Beskaffenhed, Kulturtilstand og andre lokale Forhold, hvor vidt de kunne medfore nogen væsentlig Indskrænkning af Renbrakken. Godning til Rodfrugter. Betingelsen for, at en Rodfrugtafgrode stal yde det store værdifulde Masseudbytte, er, at den finder sit Behov af let til- gængelige Næringsstoffer i Jorden tilfredsstillet. Hvad enten Rodfrugterne staldgodes direkte eller folge en staldgodet Forfrugt, ville de som Regel, selv paa meget godningskraftig Jord, for at give MaksimumsUdbytte, krceve Til- skrid af let optagelig Kunstgodning, og de ere i hojere Grad end de fleste andre Afgrsder i Stand til at udnytte og yde rigeligt Vederlag for en for- standig afpasset Tilfsrsel deraf. Alle Rodfrugter have betydelig Evne til at optage deres Behov af Kali af Jordens Beholdning, og til Trods for deres store Forbrug af Kali er det derfor kun paa kalifattig Jord (navnlig Sandjord og Mosejord), at der som Regel behoves direkte Tilstud af Kaligodning. Rodfrugterne af de Kors- blomstredes Familie (Turnips og Rutabaga) have ondt ved af Jordens Ind- hold af Fosforsyre at faa tilstrækkelig Forsyning og lønner derfor en direkte Tilfsrsel af Fosforsyregsdning scerlig godt. De ere derimod bedre